Prins Joachim som folde-ud-mand

Lørdagens royale brudgom, prins Joachim, kan i denne uges SE og HØR ses som folde-ud-mand med bar overkrop og hår på brystet, skriver seoghoer.dk.

På side 80 kan man således se en flot og muskuløs Joachim posere over for ugens SE og HØR-pige.

"Jeg ser det som en forpligtigelse at vise danskerne dét, der snart bliver Maries, udtaler Henrik Qvortrup, der er spændt på læsernes reaktion.

"Vi ved, at SE og HØR-manden er meget populær, men det er mig også magtpåliggende, at Joachim får nøjagtig den samme behandling som andre SE og HØR-mænd, så der er selvfølgelig en check på 1500 kr. på vej til Schackenborg," forsikrer Qvortrup.