Nyheder

Salmonella i krydderiblandinger

Det er højsæson for krydderier til grillen, men står der tzatziki eller bøfkrydderi på pakken, kan det godt være, du er bedre tjent med at smide krydderiblandingen i skraldespanden.

SFK Food A/S tilbagekalder nemlig nu flere forskellige produkter, fordi der er fundet salmonella i den hvide peber i poserne. Det drejer sig om tzatziki-poser fra henholdsvis T.I. krydderier og Hedebogård A/S. Den er også gal med bøfkrydderi med hvidløg fra Hedebogård A/S. Blandingerne bliver typisk købt hos grønthandleren eller hos Tiger.

Forbrugerne kan returnere poserne til de butikker, hvor de er købt.