Nyheder

Fogh: Ikke kandidat til nyt EU-job

Mens den udenlandske presse gætter på, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er på vej til en EU-toppost, fast-slår Fogh, at han ikke er kandidat.

"Jeg synes, at det vil være godt for Danmark, hvis Danmark får internatio-nale topposter. Men jeg er ikke kandi-dat til nogen topposter, og det, at jeg synes, at det er godt for Danmark at få topposter, forpligter mig ikke til at forlade min post," siger Fogh.

På spørgsmålet om statsministeren selv mener, han er kvalificeret, siger han, at "den slags skal andre jo bedømme".

Afvisningen kommer, efter at statsministeren i stigende grad bliver nævnt i den udenlandske presse som en favorit til at blive EU's næste præsident eller formand for EU-Kommissionen.

En analyse i den britiske avis The Times nævner Fogh som den bedste kompromiskandidat til posten som EU-formand.