4000 kroner for at smadre Bonds bil
Den uheldige mand der forleden smadrede James Bonds Aston Martin har nu fået en bøde på 400 £ eller ca. 4000 kroner.
Fraser Dunn var en smule rystet, men slap ellers med mindre knubs, efter han havde kørt den over en million kroner dyre bil af vejen og ned i Garda Søen i det nordlige Italien, hvor den næste Bond-film "Quantum of Solace" i øjeblikket indspilles.
Dunn blev slået bevidstløs, da bilen røg i søen, men genvandt bevidstheden og formåede at svømme op til overfladen fra en dybde på godt 45 meter.
"Jeg er meget, meget heldig stadig at være i live. Det var lidt som James Bond. Da bilen stod på bunden af søen sparkede jeg døren op og svømmede ud. Mine lunger føltes som om, de ville eksplodere, og jeg har stadig ondt i brystet," siger Fraser Dunn, der forklarer, at han er temmelig flov over episoden og gerne vil glemme det hele.