Nyheder

Brian M indstillet på at droppe OL

Hvis ikke Kina indleder en dialog med tibetanerne, vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) blive væk fra De Olympis-ke Leges åbningsceremoni i Beijing. Brian Mikkelsens udtalelse kommer efter de seneste ugers overgreb på tibetanerne.

"Vi er stærkt bekymret over udviklin-gen i Tibet, over menneskerettigheds-krænkelserne, over at der krænkes religionsfrihed og deres kultur. Derfor vil jeg sammen med udenrigs-ministeren til sommer vurdere, om Kul-turministeriet skal deltage i åbnings-ceremonien," siger Brian Mikkelsen.

Dialogen med Tibet skal forbedres

"Det handler om at forbedre dialogen med Tibet. Tibets kultur er under pres, man får krænket menneske-rettighederne, deres religionsfrihed er ikke ekisterende. Og der sender vi så et signal om, at Kulturministeriet vil vurdere situationen sammen med Udenrigsministeriet til sommer for at se på, om der er en forbedret dialog.

Jeg er for, at Danmarks Idræts-forbund deltager i De Olympiske Lege. Inter-kulturel dialog er altid godt. Sports-folkenes lege er jo en glad begivenhed.

Men kinesernes overgreb mod Tibet er så problematiske, at jeg i hvert fald vurderer af samvittighedsmæssige årsager, om Kulturministeriet skal deltage i åbningsceremonien," siger Brian Mikkelsen.

Afviser at der er tale om sammenblanding af sport og politik

Kulturministeren afviser, at der er tale om en sammenblanding af politik og sport. Det er jeg modstander af, siger han:

"Hvis man skulle blande sport og politik, skulle man jo opfordre til en boykot af OL, og det synes jeg ikke, man skal. Jeg synes, det er vigtigt med en dialog, jeg synes det er vigtigt med sameksistens, og jeg synes det er vigtigt, at sportsfolkene får lejlighed til at deltage i OL og forhåbentlig vinde en masse medaljer. Men af samvittighedsmæssige årsager må man forbedre dialogen med Tibet," siger kulturministeren.

Så må man se, hvad der sker på EU's udenrigsministerplan, hvor der er møde om sagen til sommer, siger Brian Mikkelsen.

Spørgsmålet om kronprinsens deltagelse vil ministeren ikke udtale sig om. Det er 100 procent kronprinsens egen afgørelse, siger han.