Nyheder

Danmark gik i sort lørdag aften

Store dele af Danmark gik i sort i aftes mellem kl. 20 og 21, da virksom-heder, institutioner og private fulgte Verdensnaturfondens opfordring til at slukke lyset.

Ifølge virksomheden Energinet.dk fik kampagnen danskerne til at bruge om-kring 21.000 færre kilowatt-timer i det pågældende tidsrum. Energinet.dk ejer det overordnede el- og naturgas-net herhjemme.

Kampagnen var en del af den verdensom-spændende "Earth Hour", og rundt om i verden blev der også slukket.

Beskedent fald i forbruget

Men alt i alt udgjorde det samlede el-forbrug i "mørklægningstimen" godt fire mio. kW-timer, så faldet i forbruget var meget beskedent.

Samme melding kom ved 22-tiden fra Dong Energy, som står for el-forsyningen i Københavns-området og store dele af Sjælland.

"Det ligner en normal lørdag aften med et jævnt faldende forbrug. Vi kan ikke registrere noget nævneværdigt fald omkring kl. 20, og på samme måde kan det heller ikke ses, at en hel masse har tændt for de elektriske installationer efter kl. 21, lyder meldingen fra Dongs netcenter.

Kongehuset gik også i sort

Kongehuset fulgte opfordringen til at slukke lyset en time. Det samme gjaldt bl.a. for Tivoli, og på forhånd havde i alt 18 kommuner samt omkring 160 virksomheder og institutioner bebudet, at de ville bakke initiativet op.