Fogh kritiserer muslimsk talsmand

Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Kassem Ahmad, møder kritik fra stats-minister Anders Fogh Rasmussen (V), fordi han opfordrede til dialog mellem muslimerne og det øvrige samfund og dernæst gik i forreste række under en demonstration, som den muslimske orga-nisation Hizb ut-Tahrir arrangerede.
"Det er stærkt problematisk, at en fremtrædende repræsentant for Islamisk Trossamfund deltager i en demonstra-tion, der signalerer opbakning til en antidemokratisk organisation som Hizb ut-Tahrir. (...) Vi kan ikke have, at man taler med to tunger," sagde Fogh.
Hizb ut-Tahrir har som mål at indføre de muslimske sharia-love i Danmark, og Kassem Ahmad gik med, selv om han for-inden havde udsendt en meddelelse om at der er "brug for, at vi kan samles på et fælles værdigrundlag". Kassem Ahmads deltagelse i demonstrationen vækker også kritik fra S, K og DF.
"Hvis Islamisk Trossamfund vælger nogle talsmænd, der sympatiserer med Hizb ut-Tahrir og deltager i demonstrationer, hvor sådan noget bliver sagt, mister trossamfundet en stor grad af troværdighed for mig," siger Socialdemokratiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen til Jyllands-Posten.
Regeringen bør vide, at den intet har set i forhold til muslimernes potentiale. Og hvis reaktionerne sidste gang var ved at give dem nervesammenbrud, så skal de bare afvente, at muslimerne genopretter Khilafah og forener hele den islamiske verden under sit banner.
Khalid Amin fra Hizb ut_Tahrir under fredagens demonstration.
Selv afviser Kassem Ahmad over for Jyllands-Posten, at han har gjort noget forkert.
"Det var en velorganiseret demonstration, og den var fuldt ud lovlig. Selv om vi selvfølgelig er uenig med Hizb ut-Tahrir om nogle ting, var budskabet klart og tydeligt: Vi vil ikke finde os i latterliggørelsen af profeten. Det var en demonstration, som var åben for alle muslimer, der ønskede at protestere, og derfor gik jeg med. Men vi havde sagt nej til at holde taler, for det var Hizb ut-Tahrirs demonstration," siger Kassem Ahmad.