Nyheder

Danmark måske på vej ud af Europol

Mens kriminaliteten bliver stadig mere grænseoverskridende, er Danmark måske på vej ud af det fælles europæiske po-litisamarbejde, Europol," siger flere diplomatiske kilder til Information.

Årsagen er den nye EU-traktat, Lissa-bon-traktaten.

Herefter skal politisamarbejdet overgå fra at blive vedtaget ved enstemmighed til flertalsafgørelser. Det betyder, at Danmark ikke længere kan være med på grund af det særlige forbehold, som Danmark fik med de fire undtagelser fra Maastricht-traktaten i 1993.

Forbeholdet for det retlige område har med Lissabon-traktaten fået langt større betydning end tidligere.

Europol er indtil nu et samarbejde mellem EU's lande, hovedkvarteret er i Den Haag i Holland. Her sidder eksperter og forsøger at samle oplysninger fra de enkelte lande til et større, europæisk billede.

Et skoleeksempel på et godt samarbejde

Et af skoleeksemplerne, som Europol selv fremhæver, er et samarbejde mellem 19 lande om at optrevle en børnepornoring, hvor en 42-årig italiener til sidst kunne anholdes for at have solgt videofilm med børn, filmene var produceret i Ukraine, Belgien og Nederlandene.

Hidtil har Danmark deltaget, med blandt andet en særlig kontakt-afdeling hos Rigspolitiet.

Men lige i disse dage er retsakterne bag Europol til ny forhandling. Ikke fordi der er videre uenighed om indholdet, men fordi der er ved at blive ryddet op i papirstakkene.

Hvis arbejdet trækker ud, står vi udenfor

Hvis forhandlingerne bliver afsluttet, inden Lissabon-traktaten træder i kraft, sker der ikke noget, så er det den gamle beslutningsprocedure, som er gældende.

Men trækker arbejdet ud, vil Danmark stå uden for Europol-samarbejdet. Det samme gælder for alle andre dele af EU's politisamarbejde.

Efter Lissabon-traktaten ændres beslutningsproceduren til flertalsafstemninger, hvor et mindretal af lande kan blive stemt ned:

Så når de nye regler bliver vedtaget, ryger vi ud eller kommer ikke med ind. Med mindre, danskerne stemmer ja til at ophæve det retlige forbehold, når et eller flere af de danske forbehold sendes til afstemning i denne valgperiode.