Nyheder

Læger advarer mod kræftvaccine

En gratis vaccine mod livmoderhals-kræft bør ikke gives til unge piger, før sikkerheden omkring vaccinen er helt i orden. Og det er den ikke end-nu, erfarer Berlingske Tidende.

"Langtidsvirkningerne af vaccinen er ukendte. Så det er yderst vigtigt med et system, der registrerer de vaccine-rede piger og eventuelle bivirkninger centralt, før man indfører vaccinen nationalt," siger overlæge og ph.d. Danny Svane fra Rigshospitalet, der sammen med overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har vurderet vaccinen for Sundhedsstyrelsen.

Forskerne er ikke hverken imod HPV-vaccinen, eller at den kommer med i børnevaccinationsprogrammet. De advarer om at træffe for hurtige beslutninger på baggrund af den korte periode, som der har været fulgt op på HPV-vaccinen har eksisteret.

De to forskere kommer med advarslen på dagen, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) begynder forhandlingerne om den såkaldte HPV-vaccine mod livmoderhalskræft, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilbyde piger omkring 12 år i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet.

Ministeren lovede i sidste uge, at vaccinen bliver en realitet inden nytår og gerne før.

Kåre Mølbak peger på, at vaccinen kan vise sig at dække bredere eller smallere end de 70 procent af alle HPV-tilfælde, som man regner med, at vaccinen beskytter mod. Der kan nemlig gå op til 30 år før man kan måle præcis hvordan vaccinen virker.

"Registrerer man ikke løbende, kan man ikke vurdere effekterne," siger Kåre Mølbak.