Nyheder

Minister lover gratis kræftvaccine

Et flertal uden om regeringen presser sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til at indføre gratis kræftvaccine mod livmoderhalskræft hurtigere. Det skriver politik.tv2.dk.

Han forventer, at vaccinen kan være klar i 2009.

"I næste uge fremlægger vi finansloven, hvor kræftvaccinen er med. Her lægger regeringen rammen, og så det op til forhandlinger med de andre partier om, præcis hvilke aldersgrupper der skal dækkes af vaccinen," siger Jakob Axel Nielsen.

Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti forsøger nu at presse Jakob Axel Nielsen til at indføre vaccinen inden sommerferien, men han tvivler på at det lykkedes så hurtigt.

"Vi vil også gerne være med til at indføre vaccinationen så hurtigt som muligt, men pengene skal være der først. Det ved de andre partier også godt og derfor synes jeg, at det er et lige lovlig populistisk slag i luften at kræve vaccinen indført så hurtigt. Og jeg tvivler på, at beslutningsforslaget fra S og SF bliver færdigbehandlet, før vi er i fuld gang med at forberede systemet på, at vaccinen kommer," siger Jakob Axel Nielsen.