Nyheder

Silikonebryster sprænges i ovnen

Silikonebrysters stigende popularitet kan ende som en økonomisk belastning for både samfundet og kvindernes pårø-rende. Erfaringer fra udlandet viser, at implantaterne kan eksplodere under ligbrændinger og derfor må bortopere-res inden kremeringen, skriver metro-Xpress.

"Det er et problem, der bliver talt om på internationale konferencer. Indhol-det af implantaterne begynder simpelt-hen at koge, så de eksploderer og slyn-ger silikone ud i hele ovnen," siger professor Peter Bjerring, der er chef-læge på privathospitalet Mølholm.

På sigt er det ødelæggende for de milliondyre anlæg, og derfor har blandt andet Storbritannien nu forbudt brænding af lig med silikonebryster. I Danmark er der endnu taget officiel stilling til, hvordan afdødes silikonebryster skal håndteres, men det bliver nødvendigt, mener Peter Bjerring.

"Der er efterhånden temmelig mange ældre, der har fået indlagt silikone af den ene eller anden årsag, og efterhånden som de dør, vil problemerne også dukke op her," siger han til metroXpress.