8000 indvandrerkvinder undgår job

To ud af tre ledige indvandrerkvinder står reelt ikke til rådighed for ar-bejdsmarkedet. 34 pct. af de ledige si-ger, at de slet ikke ønsker et job, 23 pct. siger, de ikke har søgt et job i en måned, og 7 pct. kan ikke tiltræde en ledig stilling med 2 ugers varsel.

Det viser en særkørsel af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda har foretaget. Ifølge DA er der tale om ca. 8.000 kvinder. En virksom-hedskonsulent påpeger, at indvandrer-kvinder i højere grad end danske står for arbejdet i hjemmene.

Til sammenligning er der blandt de arbejdsmarkedsparate ledige kvinder med dansk baggrund en tredjedel, som modtager enten dagpenge eller kontanthjælp uden at stå reelt til rådighed for de mange ledige job.

De ledige modtager penge fra det offentlige for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Indvandrerkvinder står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de, ifølge virksomhedskonsulent Carsten Verdier fra Brøndby Kommune, i langt højere grad står for det huslige arbejde i familien og passer hjemmegående børn.

"Der er bare en anden opfattelse af, hvordan arbejdsbyrden skal fordeles. Etniske kvinder skal bare lave mere derhjemme, end langt de fleste danske kvinder skal," siger Carsten Verdier.

Det er specielt i forhold til børneopdragelsen, at indvandrerkvinderne har en anden tilgang, mener han.

"Den helt store forskel på danske og etniske kvinder er i forhold til, hvor lang tid man skal gå hjemme med børnene. Blandt mange indvandrerkvinder er holdningen, at børnene skal passes hjemme, indtil de er 5-6 år. Det er tit en holdning, som mændene er med til at forstærke," siger virksomhedskonsulent i Brøndby, Carsten Verdier.

Specialkørslen viser samtidig, at mens ledige indvandrerkvinder ofte ikke ønsker et job, så er ledige indvandrermænd interesseret i job i samme omfang som mænd med dansk baggrund.