Nyheder

Nyt møde mellem Olmert og Abbas

Israels premierminister, Ehud Olmert, mødes i dag i Jerusalem med den palæ-stinensiske præsident, Mahmoud Abbas.

Mødet bliver antageligt bliver deres sidste inden gennemførelsen af en amerikanskstøttet, international konfe-rence, oplyser en talsmand for Olmert.

Abbas og Olmert har haft jævnlige møder de seneste måneder og har begge tilkendegivet, at reelle forhandlinger begynder efter konferencen, der ventes gennemført i Annapolis, Maryland, i løbet af november.

Dagens møde i Jerusalem kommer til at dreje sig om de "forhindringer, som de palæstinensisk-israelske forhandlinger står overfor," sagde Yasser Abed Rabbo, medlem af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations eksekutivkomité og rådgiver for Abbas, til radiostationen Palæstinas Stemme.