"Sorte mandag" kan ske igen

Verdens største børskrak fejrer i dag 20-års fødselsdag. Men hvad kan man lære af fortidens krak, og kan det ske igen?
Da Wall Street lukkede for handlen 19. oktober 1987, var verdens største aktiemarked faldet med lidt mere end 20 procent. I dag er det 20 år siden, at "Sorte mandag", også kendt som nedsmeltnings-mandagen, fandt sted.
Men det er stadig uklart, hvad der gik galt dengang. Professor ved CBS og ekspert i aktiemarkeder Ole Risager er dog ikke i tvivl om, at scenariet kan ske igen - selvom det forekommer meget usandsynligt, at markedet skulle falde med tyve procent. Han mener, man kan lære af krakket.
"Episoden i '87 er en påmindelse om, at der pludselig kan komme meget store fald på et aktiemarked. Uden man egentlig kan forklare det, uden at det egentlig bunder i fundamentale forhold, men at det alene skyldes et stemningsskifte og noget psykologisk," siger Ole Risager.
Professoren mener ikke, det er usandsynligt, at markedet fra nu af og til jul kan falde markant.
"Det er svært at trække nogle paralleller til i dag i og med, at man aldrig har fundet frem til årsagen til krakket i 1987. Man har kigget på fundamentale potentielle forklaringer, og dem har man ikke rigtig kunne finde. Derfor kan det også godt ske i dag, eller i hvert fald noget der ligner," siger Ole Risager.
Han mener, at investorerne skal tænke sig om og hele tiden være klar over, at aktiemarkederne let kan falde 10-15 procent. Hvis investorerne ikke er klar over det, og det har de en tendens til at glemme, så er det, at en tilsvarende krise igen kan ske.
"Det handler om hele tiden at være klar over, at der er noget, der hedder risiko, formaner Ole Risager og tager samtidigt den bitreste brod ud af sin analyse:
"Når det er sagt, er det sådan, at prislejet i Europa og USA er relativt fornuftigt. Det tyder på, at der trods alt er et ganske fornuftigt marked i dag, hvor sådan et stort prisfald forekommer relativt usandsynligt. Men det kan ske, og det er det, '87-episoden har fortalt os," siger Ole Risager.
Krakket skabte koldsved og panik
Krakket på Dow Jones sendte chokbølger til alle verdens markeder. Fondsmarkederne i London, Tokyo og Hongkong oplevede alle markante fald. Den dengang 26-årige børsmægler Art Hogan genkalder sig den ubehagelige dag, hvor koldsveden gjorde sit indtog.
"Stemningen var panikagtig. Den dag vidste vi ikke, hvor slemt det kunne gå. De finansielle markeder og aktiemarkederne var på kanten til at kollapse, fortæller Art Hogan fra den globale investeringsbank Jefferies Art Hogan til AFP.
20 år senere er risikoen for en gentagelse mindre på grund af globaliseringen. Antallet af aktieejere er eksploderet de seneste år, primært på grund online-handel, hvilket betyder, at risikoen er spredt ud på flere hænder.
I et forsøg på at beskytte Wall Street fra kommende krak, har New York Stock Exchange introduceret nye tiltag siden 1987, som buffer mod panik på markedet. For eksempel stopper al handel midlertidigt, hvis aktiemarkedet brat falder.
"Vi kan nu sørge for, at tingene forløber langsommere eller helt nå at stoppe dem, før det når til panikstadiet," siger Art Hogan.
Den danske ekspert opfordrer folk til at gardere sig mod en lignende situation ved at investere bredt.
"Man kan gardere sig ved at sprede sig og ikke udelukkende investere i aktier. Man skal investere i et bredt sæt af aktiver," opfordrer Ole Risager.
Kilde: Ritzau