Nyheder

William bekymret over paparazzier

Prins William har udtrykt bekymring over truende paparazzifotografer, som forfulgte ham på motorcykler efter et besøg på en natklub i London.

"Efter allerede at være fotograferet på vej ud af klubben, blev prinsen og Kate Middleton forfulgt i deres bil af fotografer til fods og på motorcykler. Det var potentielt farligt og giver anledning til bekymring," hed det i erklæringen, som blev udsendt få dage efter, at en længe ventet ny undersøgelse er blevet indledt af omstændighederne omkring prinsesse Dianas og hendes kærestes død.

Parret blev dræbt i en bilulykke, da de var på flugt fra paparazzifotografer i Pais i 1997.

Fotografier af prins William og hans veninde Kate Middleton var på forsiden af flere aviser fredag. Parret - begge 25 år - brød med hinanden i april og var sammen for første gang. Avisen Thelondonpaper tilbød sine læsere at se en video af parret, da de forlod natklubben Boujis i det vestlige London sent natten til fredag. Efterfølgende udtrykte prins William, der er søn af prinsesse Diana, bekymring over fotografernes aggressivitet gennem sin talsmand, Paddy Harverson.