Nyheder

Rasmussen fyret fra Rabobank

Michael Rasmussen er foruden at være færdig i Tour de France, nu også fær-dig på det hollandske cykelhold, Rabo-bank. Den danske cykelrytter modtog sammen med udelukkelsen fra Tour de France også en fyreseddel fra cykel-holdet, oplyste en bevæget Rabobank-manager Theo de Rooij på et pressemøde kort før afgangen af 17. etape i det franske etapeløb.

"Michael er fyret med øjeblikkelig virkning. Hovedgrunden er et seriøst brud på tilliden. I går fandt jeg ud af, at Michael ikke var i Mexico, men i Italien," sagde Theo de Rooij.

Holdchefen oplyste, at han havde fået bekræftet i en samtale med den tidlig-ere italienske cykelrytter Davide Cassani, at Michael Rasmussen i juni var i Italien, mens rytteren overfor holdledelsen havde oplyst, at han var i Mexico.