Nyheder

Kongeskibet til undsætning

Kongeskibet Dannebrog blev i aftes tilkaldt efter et nødopkald fra en lystsejler ud for Skagen. Kongeskibet var på vej hjem fra Norge og havde prins Henrik ombord.

Ifølge Dannebrogs kaptajn var vejret meget dårligt og stormfuldt ud for det nordlige Jylland. De meldte sig som del af redningsberedskabet, men var på det tidspunkt tre kvarter fra lystsejleren, så en redningsbåd fra Skagen nåede til lystsejleren inden kongeskibet kom frem. Prins Henrik fulgte personligt situationen fra styrehuset.

Det sker en gang imellem af skibet tilkaldes til redningsaktioner, som de selvfølgelig deltager i - med eller uden kongelige ombord.