Nyheder

Klaphatten går på pension

I et markant opgør med fortiden sender Kenn Rønning - nyvalgt formand for Ro-liganklubben - den verdensberømte dan-ske klaphat på pension efter, at den har klappet fra tribunerne i mere end 20 år.

Kenn Rønning mener, at klaphatten er u-de af trit med tiden. I stedet vil han til landskampene have skabt en fankul-tur på lægterne, med konfetti-kastning og lignende, som det vi kender fra klubopgør mellem f.eks. Brøndby og FCK.

Den nye æra indledes lørdag i Parken, når Danmark og Sverige mødes.

Her vil de danske spillere for første gang blive modtaget af en organiseret roligan-tifo, som det kendes fra klub-kampe.

"Vi har i mange år været forbundet med pølser og fuldskab. Selvfølgelig skal der stadig være plads til at drikke øl og have det sjovt, men der er for meget karikatur over det gamle billede - Derfor har vi f.eks. kasseret den stribede badedragt og det rød-hvide halstørklæde med teksten 'Vi er stive, men i live'. Og vi indkøber ikke nye klaphatte, når vi har solgt de sidste," siger Kenn Rønning.