Nyheder

Dansk smuthul for falske læger

Sundhedsstyrelsen har i hemmelighed revet kitlen af to-tre sundhedsansat-te de seneste år, fordi de uden eksa-men og med falske papirer har fået job på danske hospitaler.

I to andre tilfælde blev en mand og en kvinde i 2004 ansat som gynækolog og øjenkirurg på et skånsk sygehus efter, at den danske sundhedsstyrelse havde udstedt dansk lægeautorisation på baggrund af falske eksamensbeviser fra Caribien.

De opererede uden at have fulgt medi- cinstudiet, skriver Nyhedsavisen.

"Det sker yderst sjældent, men vi fø-rer ikke statistik over politianmeldel-ser og autorisationer, der trækkes til-bage," siger kontorchef Eva Hammershøy fra Sundhedsstyrelsen.

Reglerne skal strammes

Sagen kom frem i svensk tv i sidste uge og får nu de nordiske sundhedsmyndigheder til at mødes 8. juni for at finde en måde at stramme reglerne. Er man godkendt som læge i et EU-land, kan man med de nuværende regler arbejde i de andre lande.

"De udnytter, at vi ikke undersøger papirerne nok, og at det er svært at opdage uægte dokumenter. Vi kan ikke leve med faren ved, at folk uden uddannelse opererer patienter," siger Pernilla Ek, jurist ved Sundhedsstyrelsens svenske modstykke.

Risikoen for falske læger stiger med udenlandske ansatte

Og risikoen for falske læger er stigende. Akut personalemangel på sygehuse får os nemlig til at hente udenlandske ansatte i stor stil. I 2006 udskrev Sundhedsstyrelsen autorisationer til 516 udenlandske sundhedsansatte fra det meste af verden, uden Sundhedsstyrelsen kontaktede en enestes tidligere arbejdsplads eller universitet.

"Nej, vi hverken ringer eller skriver til skolen, hvor de har læst medicin. Vi holder os til eksamensbeviser, og kun, hvis vi har mistanke om en forfalskning, følger vi op," siger Eva Hammershøy.

De falske eksamensbeviser er til salg hos diplomfabrikker på nettet for få tusinde kroner.