Nyheder

Medlemstilstrømning til nyt parti

Få timer efter sin fødsel på et pressemøde i dag på Christiansborg er Ny Alliance allerede omgærdet af stor interesse fra befolkningen.

To timer efter partiets tilbliven blev bekendtgjort på et pressemøde af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, havde Ny Alliance allerede 853 partimedlemmer. 944 har indtil videre meldt sig som frivillige medhjælpere. Det oplyser partiets pressetalsmand, Ingrid Reumert.