Flere krisecentre til mænd

Siden september har over hundrede mænd henvendt sig til det nyåbnede Mande-centret i København, og det tyder på, at der er behov for flere krisecentre for mænd, mener både SF, de Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folke-parti. Det skriver Urban.

"Det indikerer meget tydeligt, at der er et gabende hul i samfundet. Det er mit håb, at krisecentre for mænd får større fokus," siger SFs ligestillings-ordfører Balder Mørk Andersen (SF). Han mener, at der er brug for flere centre i Nordjylland, Århus, Odense og på Vestkysten.

Der findes på nuværende tidspunkt mere end 40 krisecentre for kvinder, men kun tre centre, hvor mænd kan søge hjælp, når de i forbindelse med skilsmisse eller brud oplever en krise.