Nyheder

Sex and the City filmatiseres

Alverdens kvindelige tv-serie-fans kan godt begynde at glæde sig.

Efter alt at dømme har alle de fire kvindelige skuespillere fra New Yorker-single-serien Sex and the City nu sagt ja til at ville medvirke i en spillefilmsudgave af serien.

Den sidste af de fire, Kim Catrall, der spiller Samantha i serien, har netop sagt ja til at medvirke.

Hun har opholdt sig i London de sidste tre måneder, hvor filmplanerne er blevet til, og derfor har hun først taget stilling til spørgsmålet efter hun for nylig kom tilbage til USA.

"Jeg er lige kommet hjem, og så var der bare denne store interesse. Jeg er bare glad for, at vi ikke er blevet glemt," siger Kim Catrall ifølge ekstrabladet.dk til magasinet Star.

Serien om Carrie, Charlotte, Samantha og Miranda stoppede efter seks sæsoner i 2004.

Men nu kan Sarah Jessica Parker, Kim Cattrall, Cynthia Nixon og Kristin Davis altså sandsynligvis se frem til mere tid i hinandens selskab.