Hittebarnet vist frem for pressen

Omkring 50 pressefolk var meldt til, og de var der næsten alle sammen, da det lille hittebarn fra Liseleje blev vist frem til formiddag på institutio-nen Munkerup, som er blevet hans første hjem.
Socialchefen i Frederiksværk Kommune, Ivan Jacobsen, gjorde klart, at dren-gen blev vist frem efter mange grun-dige overvejelser. Fremvisningen er et sidste offentligt forsøg på at få moderen til drengen til at stå frem.
"Hvis drengen bortadopteres, er sagen lukket," siger socialchefen.
"Der er ikke sat nogen præcis deadline for, hvornår moderen senest kan henvende sig, men det er klart, at vi ikke kan lade sagen være uløst særlig længe," siger han.
Journalister og fotografer blev vist ind i drengens værelse i mindre hold for at forstyrre den lille mindst muligt.
Munkerups forstander Bo Mollerup bad fotograferne om at slukke blitzen og tage så få billeder som muligt.
De fleste respekterede forstanderens ønske, mens de stod på tæerne af hinanden for at få det bedste billede af den lille lyseblå bylt, der lå trygt med lukkede øjne i en kvindelig pædagogs arme.
Efterladt i sommerhusområde
Den lille dreng blev fundet i indkørslen til et sommerhus i Liseleje den 25. november. Det var en beboer, der skulle ud efter mor-genbrød til familien, der fandt den lille dreng i sin indkørsel.
Drengen var efterladt i en lift svøbt i håndklæder. Men han var uvasket og nav-lestrengen var ikke klippet over. Derfor stod det klart, at drengen ikke var blevet født på et hospital.
Drengen er af dansk eller nordeuropæisk afstamning.