Prins Christian kælede med koala

Prins Christian besøgte i går en zoo-logisk have tæt på Marys hjemby Hobart på den australske ø Tasmanien.
Dyrepasserne havde hentet koalaer, små kænguruer, myrepindsvin og forskellige øglearter, som prins Christian kunne lege med. Omkring 60 fotografer og journalister var mødt op til den ene-ste pressebegivenhed som kronprinspar-ret har planlagt under turen. Kronprinsparret, der sammen med lille-prinsen har opholdt sig hos Marys søs-ter i West Hobart siden onsdag formid-dag, er på privat ferie, og har bedt pressen respektere deres privatliv.
Pressen havde på forhånd fået forbud mod at stille spørgsmål i den zoologiske have, men da Frederik og Mary begyndte at gøre mine til at afslutte begivenheden, blev der alligevel stillet et par spørgsmål, fortæller en australsk journalist.
Kronprinsen appellerede til pressen om at respektere familiens privatliv resten af opholdet, nu hvor de havde stillet op til denne fotomulighed.