Nyheder

Kim Larsen: Nej tak til ridderkors

Den 61-årige sanger Kim Larsen sagde i denne uge nej tak, da han blev tilbudt et dansk ridderkors.

Sangeren, der er kendt for at afvise hædersbevisninger, udtaler med slet skjult hentydning til de verserende historier om, at Dronning Margrethe ikke længere ville ryge offentligt, og Regeringens beslutning om at forbyde rygning i offentlige bygninger:

"Det kunne ellers have været hyggeligt at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet."

"Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset," slutter den 61-årige Kim Larsen.