Nyheder

Muslimske politikere trues

Overfald, trusler og spytklatter. Det er den barske hverdag for muslimske lokalpolitikere i Danmark, skriver gra-tisavisen 24timer. Ali Maktabi (S), der sidder i kommunalbestyrelsen i Fre-deriksberg Kommune, er blevet spyttet efter og truet flere gange.

"Der er flere steder, hvor jeg ikke har lyst til at gå hen i København for min egen sikkerheds skyld. Det er me-get trist, at en lille gruppe rabiate muslimer forsøger at presse mig og formentlig andre moderate muslimer til ikke at være aktive i politik," siger han.

Forfatteren Mohammed Rafiq, der sidder i Venstres lokalgruppe på Vesterbro i København, blev så sent som i april overfaldet af fire unge islamister på Rådhuspladsen.

"Jeg er bange for, at de rabiate muslimer kan skræmme moderate muslimer til ikke at turde ytre sig," siger Rafiq, der selv bor på en hemmelig adresse.

Ifølge Vibeke Rasmussen, der er vicepolitimester i Politiets Efterretningstjeneste, bliver flere lokalpolitikere i dag udsat for trusler.

"Stigningen i trusler mod lokalpolitikere er en udvikling, som vi tager meget alvorligt," siger hun.