Nyheder

Radikale unge tegnede også profet

Radikal Ungdom (RU) har også tegnet tegninger af profeten Muhammed, afslører TV2/Nyhederne.

Tegningerne, hvor Muhammed bliver af-billedet som en stol, skulle være teg-net på et fælles intromøde for nye og gamle medlemmer af partiets ungdomsor-ganisation for et halvt års tid siden.

Christian Slot var med på mødet.

"Jeg husker det som en sen nat, hvor vi var fulde. Vi festede og så tegnede vi Muhammed på tavlen," siger han.

Fra toppen af både ungdomsgruppen og folketingsgruppen tages der afstand til tegningerne.

"Jeg er ikke bekendt med tegningerne. jeg gik tidligt i seng den aften. Men hvis det er rigtigt, tager jeg stor afstand fra det," siger Anders Frost som er næstformand i Radikal Ungdom.

"Hvis det har findet sted inden for Radikal Ungdoms regi, tager jeg stor afstand fra det. Så mener jeg, de har et stort forklaringsproblem," siger Naser Khader.

Radikal Ungdom har ellers taget stor afstand til Dansk Folkepartis Ungdom(DFU) efter det kom frem at ungdomsgruppen havde tegnet profeten Muhammed.

Sammen med Konservativ Ungdom (KU), Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), Europæisk Ungdom og Venstres Ungdom (VU) har Radikal Ungdom dannet fælles front mod Dansk Folkepartis Ungdom (DFU).

På RU's hjemmeside står der blandt andet:

"Oven på afsløringen af den forargerlige aftenunderholdning ved DFU's årlige sommermøde, hvor fremtrædende medlemmer af DFU opførte sig yderst diskriminerende over for muslimer, har vi besluttet at afskære al samarbejde for fremtiden med Dansk Folkepartis Ungdom indtil der falder en konsekvens for de ansvarlige i ledelsen."