Nyheder

Thor P: Vi ejer snart hele verden

Det går rigtig godt med dansk økonomi. Faktisk går det så godt, at Danmark snart ejer hele verden.

Det konkluderede finansminister Thor Pedersen (V) med glimt i øjet, da han i dag fremlagde finanslovforslaget.

"Vi har den laveste ledighed i mere end 30 år. Om du så går tilbage til Saxos tid i 1200-tallet, har vi den højeste beskæftigelse nogensinde, gældsafviklingen er på forkant og udlandsgælden er væk. Lige meget hvor meget man leder efter den, er den væk," sagde finansministeren.

Finansministeren pegede på, at væksten er den højeste i 11 år.

Han undrede sig over, at 60 procent af danskerne kan tro, at der er skåret ned på velfærden, når "tallene viser, at servicen er løftet med 22 milliarder i 2005 i forhold til 2001".