Nyheder

Kronprins Frederik til Wimbledon

Kronprins Frederik elsker som bekendt sport og tennis er ingen undtagelse. I disse dage overværer Frederik tennisturneringen Wimbledon og her kunne han bl.a. se det danske tennistalent Caroline Wozniackis sejr i første runde.

"Det var en rigtig spædende kamp", udtaler kronprinsen til TV 2/SPORTEN. "Jeg så, der var nerver på fra starten, men jeg så også hvordan en kamp kan vende og hvordan Caroline gjorde sin plads på verdensranglisten gældende", fortsatte den populære prins.

Han ser Caroline som et stort dansk talent og håb inden for tennissporten. "Og så har hun jo tiden med sig", sagde kronprinsen, der overværede kampen uden kronprinsesse Mary og prins Christian ved sin side.