Nyheder

Dronningens genoptræning går godt

Genoptræningen af dronning Margrethes knæ forløber planmæssigt.

Og hvis alt får vel, vil dronningen blive udskrevet allerede i denne uge, oplyser kongehusets pressechef.

Knæoperationen fandt sted torsdag på Århus Sygehus, og genoptræningen blev indledt allerede samme dag.

Dronning Margrethe træner sit nye knæ på sygehusets lange gangarealer og trapper.