Nyheder

Ville ikke passe Khaders søn

Pædagoger i en børnehave på Frederiks-berg har afvist at passe den radikale politiker Naser Khaders søn. Lederen af børnehaven forklarede, at et par af pædagogerne ikke kunne lide Naser, og derfor var sønnen uønsket. Det kom frem i radioprogrammet "Mads og Monopolet" på P3.

Ekstra Bladet har efterfølgende modtaget opringninger fra forargede læsere, der ikke mener det kan være rigtigt, at pædagogerne bestemmer, hvem der passes i børnehaverne. Khader udtaler til avisen, at han ikke skulle have nævnt episoden.

"Jeg skulle have holdt min mund", siger Naser Khader og henviser til sin families sikkerhed.