Nyheder

Mere socialt snyd hos indvandrere

Odenses socialrådmand Erik Simonsen (R) kan nu dokumentere sin påstand om, at socialt bedrageri især begås af indvandrere.

Ifølge rådmanden opløser mange indvan-drermænd deres borgerlige ægteskab, men fortsætter med at være muslimsk gift, hvorefter kommunekassen skal forsørge de "enlige" kvinder.

Da Erik Simonsen fremsatte sit syns-punkt, blev han mødt af kraftig kritik, fordi han ikke kunne dokumentere påstanden.

Nu bekræfter en rapport baseret på tal fra kommunens Kontrolgruppe, at borgere med udenlandsk herkomst og ikke-vestlig baggrund har forholdsmæssigt fem gange så mange kontrolsager som borgere af dansk herkomst.

Rapporten har for første gang opgjort snyd med flerkoneri samt fusk med adresser på forskellige grupper af befolkningen.

Tendensen er tidligere blevet bekræftet af Gert Bjerregaard (V), rådmand i Århus.

Begge rådmænd anbefaler nu en opstramning af loven.