Nyheder

Rådmand: Indvandrere snyder

Indvandrermænd, der lader sig skille, men bliver sammen med familien, er et voksende problem i Odense.

Mændene opløser deres borgerlige ægte-skab, men de fortsætter med at være muslimsk gift, siger den radikale rådmand Erik Simonsen fra kommunens social- og arbejdsmarkedsforvaltning.

Resultatet er, at de "enlige" kvinder forsørges af kommunens kasse, lyder anklagen fra rådmanden i et læserbrev i Fyens Stiftstidende. Rådmanden kan ikke sætte tal på, men problemet er stigende, siger han til Ritzau.

Han henviser til en kontrolgruppe i forvaltningen, der undersøger sager om socialt bedrageri.