Nyheder

Ville lægge låg på Muhammed-strid

Fire muslimske talsmænd og otte af teg-nerne bag Jyllands-Postens 12 kontro-versielle tegninger af profeten Muhammed har i hemmelighed holdt møder for at få lagt låg på striden om tegningerne.

"Jeg tror, at begge parter havde brug for at mødes i fred og ro for at tale sagen igennem", siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journa-listforbund og mægler i sagen, til Kristeligt Dagblad. "Det var positivt at opleve, at samtli-ge deltagere markerede deres fulde op-bakning til ytringsfriheden", siger han.

Han understreger, at parterne naturligvis så forskelligt på tegningerne, men at man efter hans opfattelse nåede en bedre forståelse af hinandens synspunkter.

Dialogen blev dog noget underløbet af gårsdagens oplysninger om, at et islamistisk parti i Pakistan udlovede en dusør på 50.000 kr. til den, der dræbte de 12 tegnere.

"Det er skræmmende, at nogen vil holde denne konflikt i live, når vi netop herhjemme er kommet et stort kridt nærmere en løsning og en god dialog," lyder det fra Mogens Blicher Bjerregård.

Den bekymring deler en anden af mødedeltagerne, Asmaa Abdol-Hamid: "Jeg vil skarpt fordømme ... den slags trusler, der samtidig skader samtlige danske muslimer. Nu har vi taget hul på dialogen og fået en gensidig forståelse. Det skal ikke ødelægges," siger Abdol-Hamid, der repræsenterede en række muslimske organisationer og moskeer.