Nyheder

Her er den nye James Bond

Efter meget lang tids søgen har producenterne bag James Bond filmene endelig fundet Pierce Brosnans afløser. Det skriver det engelske Evening Standard.

Det bliver den 37-årige Daniel Craig, der for eftertiden får lov at sige: The name's Bond, James Bond.

Daniel Craig bliver den sjette skuespiller, der kan iklæde sig den famøse smoking. Han er også den første James Bond nogensinde, der er lyshåret. Craig har tidligere spillet side om side med Angelina Jolie i Tomb Raider filmen fra 2001.

Craig får sin debut i den 21. Bond film, som er baseret på Ian Flemings første bog, Casino Royal.

Producenterne bag James Bond serien, Barbara Broccoli og Michael G. Wilson vil bekræfte udnævnelsen senere på ugen.

Daniel Craig har fået æren som James Bond foran stjerner som Ewan McGregor, Colin Farrel og Orlando Bloom.