Nyheder

Læge får næse for djævleuddrivelse

Læge Thomas Teglgaard, der søndag på TV 2 fortalte, at han tror, at psykia-triske patienter kan være besat af dæmoner, har fået en næse af ledelsen på psykiatrisk sygehus i Hillerød.

Ledelsen har fortalt den 34-årige læge, at han fremover vil være under skærpet opmærksomhed, og at det ikke vil blive accepteret, hvis han igen drøfter djævleuddrivelse med patienter.

Sygehusets lægelige chef Peter Treu-feldt siger til Ritzau, at Teglgaard godt kan risikere fyring, hvis han går mod ledelsens ønsker.

"Jeg vil gerne understrege, at djævle-uddrivelse under ingen omstændigheder kan anses som en moderne behandlings-metode, og at den ikke vil finde sted på sygehuset. Men naturligvis er der her som alle andre steder plads til, at man er optaget af åndelige værdier og religiøsitet," siger Peter Treufeldt.