Nyheder

Blondiner er dumme når de drilles

Blondiner klarer sig markant dårligere i intelligenstest, hvis de får læst vittigheder om deres påståede mangel på intelligens op, før de testes. Det viser et nyt tysk studie af 80 kvinder med forskellig hårfarve ifølge Reuters.

Som led i undersøgelsen fik nogle af kvinderne læst blondinevittigheder op, og efterfølgende klarede blondinerne sig dårligere end deres medsøstre. Hos de kvinder, der ikke fik læst vittigheder op, var der ingen forskel. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er årsagen, at de sociale fordomme i vittighederne påvirker blondinerne.

Kvinderne fik for eksempel oplæst denne vittighed:

"Hvorfor åbner blondiner altid yoghurtbægerne i supermarkedet? - Fordi der står "åbnes her" på låget."

Jens Foerster der er psykolog på Universitetet i Bremen og en af mændene bag undersøgelsen, fortæller, at blondinernes reaktion på vittighederne er helt normal.

Når mennesker får at vide, at de ikke vil klare sig godt, arbejder de nemlig langsommere og mere omhyggeligt fordi de prøver at lave færre fejl.

"Studiet viser, at selv fordomme der ikke er noget belæg for, og som generelt afvises som usande, kan påvirke individers tiltro til deres egne færdigheder," siger han.