Nyheder

MEGAFON: V bombet tilbage til 1998

Venstre står i den nyeste menings-måling fra MEGAFON for TV 2/NYHEDERNE til en katastrofal vælgertilslutning på bare 25,2 pct., mens partiet ved seneste valg i 2001 fik 31,2 pct.

Historisk skal man helt tilbage til Folketingsvalget i 1998 for at finde tilsvarende tal for Venstre.

De gamle regeringspartier stormer derimod frem - Socialdemokraterne fra 29,1 til 32,3 pct., mens Det radikale Venstre næsten fordobles fra 5,2 til 8,9 pct. Resten af partierne står næsten uændret.