Nyheder

Frederik og Mary fejrede Henrik i Tivoli

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, der kom hjem fra bryllupsrejse i mandags, var i går aftes til koncert i Tivoli i anledning af Prins Henriks 70 års fødselsdag i dag den 11. juni.

Prins Henrik har været dansk prins i 37 år, og han blev fejret med en klassisk koncert i Tivolis Koncertsal, hvorefter der var middag for 500 indbudte gæster i Tivolislottet.

I dag klokken 9 vækkes prinsen med sang, når studentersangerne, Det Kongelige Kapel og en håndfuld af prinsens venner sat hinanden stævne foran Fredensborg.

I aften er der festmiddag på Fredenborg Slot med efterfølgende festfyrværkeri en halv time efter midnat.

Post Danmark har i anledning af fødselsdagen sendt et officielt frimærke på gaden. Det kan købes på landets posthuse til 4,50 kroner.