Dansk succeshistorie i rummet får arvtager

Den danske succeshistorie i verdensrummet, satellitten √ėrsted, f√•r nu en arvtager i form af et ambiti√łst projekt under det europ√¶iske rumagentur ESA.

Det danskledede projekt hedder Swarm og vil bestå at hele tre satellitter.

Det er Dansk Rumforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der i samarbejde med forskningscentre i Tyskland og Frankrig står bag Swarm til en pris på 1,3 milliarder kroner. Projektet er blevet udvalgt som et af flere blandt et halvt hundrede konkurrerende bud på fremtidige opgaver for ESA.

Det altoverskyggende form√•l med Swarm ligger i forl√¶ngelse af √ėrsteds bedrifter: Nemlig en minuti√łs kortl√¶gning og unders√łgelse af Jordens magnetfelt. Swarm vil med sine tre satellitter v√¶re i stand til at tage over for √ėrsted i 2009 og forts√¶tte arbejdet med en hidtil uset n√łjagtighed.

Bygger videre p√• √ėrsted

Ikke bare er opgaverne for Swarm-satellitterne er udbygning af det, √ėrsted allerede har beriget videnskaben med. Ogs√• rent teknologisk vil Swarm st√• p√• skuldrene af √ėrsted og erfaringerne med denne den f√łrste danske satellit: Swarm vil bygge p√• den teknologi, der blev udviklet til √ėrsted - en satellit, der oprindeligt ventedes at fungere nogle √•r under de barske forhold i verdensrummet, men som stadig arbejder lydefrit mere end fem √•r efter opsendelsen 23. februar 1999.

"ESA's store investering i Swarm viser, at den nationale satsning p√• √ėrsted-projektet har givet resultater af vidtr√¶kkende betydning for dansk videnskab og teknologiudvikling", siger Eigil Friis-Christensen til rummet.dk. Eigil Friis-Christensen er i denne sammenh√¶ng ingen herr-hvem-som-helst: Han er direkt√łr for Dansk Rumforskningsinstitut og initiativtager til Swarm-projektet.

"Vi har nu som et lille land f√•et afg√łrende indflydelse p√• det europ√¶iske rumprogram og mulighed for at udnytte vores videnskabelige kompetence til at lave forskning i verdensklasse," forts√¶tter Friis-Christensen.

Magnetfeltet om Jorden

En af de ting Swarm-projektet skal holde √łje med er, m√•den hvorp√• Jordens magnetfelt √¶ndrer sig i de kommende √•r. √ėrsted har allerede med sine m√•linger vist, at der lige nu foreg√•r ganske store √¶ndringer i dette magnetfelt: Klodens magnetiske nordpol vandrer med ikke mindre end 50 km om √•ret. Det er langt mere, end man har set f√łr. Samtidig er magnetfeltet blevet svagere - ca. √©n pct. - gennem den seneste snes √•r. Det kan tyde p√•, at klodens magnetiske poler er i f√¶rd med at bytte pladser.

Det ville ikke blot betyde, at kompasset på vandreturen skulle bruges omvendt - her er andre ting på spil. For magnetfelter spiller vigtige roller i en række fysiske processer i rummet og derfor også når det handler om vor klode.

Magnetfeltet udg√łr et veritabelt skjold mod kosmisk str√•ling fra rummet - en str√•ling som ville have skadelige virkninger for liv og teknologi p√• jordoverfladen, hvis den slap igennem. Variationer i magnetfeltet - og de ses allerede tydeligt over det sydlige Atlanterhav - uds√¶tter s√•ledes rutefly og deres passagerer samt satellitter oven over for st√łrre doser af de skadelige str√•ler, end man ser andre steder. Med Swarm kan man lede fly og mennesker uden om s√•danne "str√•lingsfelter".

Swarm i tal

Swarm-projektet består af tre satellitter.

Hver satellit vejer 240 kg, er 1,50 meter bred og 7,85 meter lang.

De vil bev√¶ge sig i forskellige baner: To satellitter vil kredse om Jorden i450 km's h√łjde, mens den sidste skal befinde sig i en bane 530 km over Jorden.

Missionens varighed er fastlagt til fire år.

Opsendelsen finder sted i 2009.

Kilde: rummet.dk

Man ved at magnetfeltet h√¶nger sammen med str√łmninger i ionosf√¶ren, magnetosf√¶ren og verdens have samt magnetiserede klippeformationer i undergrunden. Derfor kan n√łjagtige m√•linger fra Swarm ogs√• v√¶re med til at tegne et billede af processerne i Jordens klima og indre.

Med ESA's satsning p√• det danske projekt kommer europ√¶iske virksomheder og forskningsinstitutioner til at konkurrere om at bygge satellitterne og deres instrumenter. Men DTU h√•ber med sin f√łrerstilling inden for udviklingen af instrumenter til denne type forskning at f√• ordrer til Swarm.