Dansk succeshistorie i rummet får arvtager
Den danske succeshistorie i verdensrummet, satellitten Ørsted, får nu en arvtager i form af et ambitiøst projekt under det europæiske rumagentur ESA.
Det danskledede projekt hedder Swarm og vil bestå at hele tre satellitter.
Det er Dansk Rumforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der i samarbejde med forskningscentre i Tyskland og Frankrig står bag Swarm til en pris på 1,3 milliarder kroner. Projektet er blevet udvalgt som et af flere blandt et halvt hundrede konkurrerende bud på fremtidige opgaver for ESA.
Det altoverskyggende formål med Swarm ligger i forlængelse af Ørsteds bedrifter: Nemlig en minutiøs kortlægning og undersøgelse af Jordens magnetfelt. Swarm vil med sine tre satellitter være i stand til at tage over for Ørsted i 2009 og fortsætte arbejdet med en hidtil uset nøjagtighed.
Bygger videre på Ørsted
Ikke bare er opgaverne for Swarm-satellitterne er udbygning af det, Ørsted allerede har beriget videnskaben med. Også rent teknologisk vil Swarm stå på skuldrene af Ørsted og erfaringerne med denne den første danske satellit: Swarm vil bygge på den teknologi, der blev udviklet til Ørsted - en satellit, der oprindeligt ventedes at fungere nogle år under de barske forhold i verdensrummet, men som stadig arbejder lydefrit mere end fem år efter opsendelsen 23. februar 1999.
"ESA's store investering i Swarm viser, at den nationale satsning på Ørsted-projektet har givet resultater af vidtrækkende betydning for dansk videnskab og teknologiudvikling", siger Eigil Friis-Christensen til rummet.dk. Eigil Friis-Christensen er i denne sammenhæng ingen herr-hvem-som-helst: Han er direktør for Dansk Rumforskningsinstitut og initiativtager til Swarm-projektet.
"Vi har nu som et lille land fået afgørende indflydelse på det europæiske rumprogram og mulighed for at udnytte vores videnskabelige kompetence til at lave forskning i verdensklasse," fortsætter Friis-Christensen.
Magnetfeltet om Jorden
En af de ting Swarm-projektet skal holde øje med er, måden hvorpå Jordens magnetfelt ændrer sig i de kommende år. Ørsted har allerede med sine målinger vist, at der lige nu foregår ganske store ændringer i dette magnetfelt: Klodens magnetiske nordpol vandrer med ikke mindre end 50 km om året. Det er langt mere, end man har set før. Samtidig er magnetfeltet blevet svagere - ca. én pct. - gennem den seneste snes år. Det kan tyde på, at klodens magnetiske poler er i færd med at bytte pladser.
Det ville ikke blot betyde, at kompasset på vandreturen skulle bruges omvendt - her er andre ting på spil. For magnetfelter spiller vigtige roller i en række fysiske processer i rummet og derfor også når det handler om vor klode.
Magnetfeltet udgør et veritabelt skjold mod kosmisk stråling fra rummet - en stråling som ville have skadelige virkninger for liv og teknologi på jordoverfladen, hvis den slap igennem. Variationer i magnetfeltet - og de ses allerede tydeligt over det sydlige Atlanterhav - udsætter således rutefly og deres passagerer samt satellitter oven over for større doser af de skadelige stråler, end man ser andre steder. Med Swarm kan man lede fly og mennesker uden om sådanne "strålingsfelter".
Man ved at magnetfeltet hænger sammen med strømninger i ionosfæren, magnetosfæren og verdens have samt magnetiserede klippeformationer i undergrunden. Derfor kan nøjagtige målinger fra Swarm også være med til at tegne et billede af processerne i Jordens klima og indre.
Med ESA's satsning på det danske projekt kommer europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner til at konkurrere om at bygge satellitterne og deres instrumenter. Men DTU håber med sin førerstilling inden for udviklingen af instrumenter til denne type forskning at få ordrer til Swarm.