Nyheder

Børnepasning skal være business

Det skal gøres til en god forretning for private at drive vuggestue eller børnehave. Samtidig skal forældre kunne gå sammen om at opbygge en institution, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen vil fjerne en række hindringer for privat børnepasning og samtidig indføre en tilskudsordning, så private pasningsordninger kan få samme tilskud som kommunale.

De private udbydere kan også være virksomheder, der vil tilbyde de ansatte at få deres børn passet med nye økonomiske tilskudsmuligheder.

Hvis lovforslaget fra socialministeren bliver vedtaget, kan det føre til en skov af private vuggestuer og børnehaver efter samme model, som det kendes fra folkeskoleområdet, hvor omkring 12 pct. af alle børn i dag går i friskoler eller privatskoler.

Socialminister Henriette Kjær (K) siger om målet med loven:

"Det er mit håb, at der om fem år kan være op imod 7--0 pct. af alle børn, der bliver passet i disse private pasningsordninger."