Nyheder

3000 kr. i bøde til Pia Kjærsgaard

Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har fået en bøde på 3000 kroner for overtrædelsen af våbenloven, da hun sidste år var i besiddelse af en peberspray.

Pia Kjærsgaard mente, at hun i november blev truet af en kvinde på Holbergsgade i København. Hun trak derfor en peberspray frem og truede den anden kvinde.

Pia Kjærsgaard gik selv til politiet, og erklærede sig allerede dengang sig skyldig i overtrædelse af våbenloven.

"Svag justitsminister"

Partilederen, der ikke længere har en spray i sin taske, har tænkt sig at betale bøden. Men det sker ikke uden sværdslag:

"Det er en umådelig svag justitsminister, der ikke tager sig sammen til at legalisere brugen af peberstray," udtaler Pia Kjærsgaard.

TV 2|FAKTA

Peberspray er en slags tåregas. Det er forbudt i Danmark.

I USA bruges det af politiet mod demonstranter, bl.a. ved topmødet i Seattle i 1999, og amerikanske kvinder bruger det til selvforsvar.

I andre lande må peberspray kun bruges mod dyr, f.eks. bjørne eller hunde.

Amnesty International advarede i en rapport sidste år mod at bruge peberspray.