Disse fire trends vil fylde de sociale medier under valget

16x9

Hvis 2011 var en slags digitalt prøvevalg, ser vi i 2015, at både politikerne og danskerne for alvor har taget til sociale medier til sig i kampen om den politiske magt. Det bliver hverken valgkampen eller demokratiet ringere af. Så hvilke digitale trends kommer vi til at forbinde med folketingsvalget 2015?

Her er mine fire bud:

  1. Amerikanske tilstande. Vi har i flere år kunne følge, hvordan amerikanerne med husstands-præcision har kunne målrette forskellige budskaber til udvalgte målgrupper. Med sociale medier som Facebook kan partierne i Danmark også målrette budskaberne til lige præcis dem, man vil. Her vil vi se differentierede kampagner, hvor ikke alle danskere modtager samme budskab. Facebook tilføjede dog for nylig en funktion, der betyder, at du kan se, hvorfor du modtager en bestemt annonce. Det kan derfor blive til en mediehistorie, hvis man bliver for udspekuleret i sin målretning af opslagene. Det vil i hvert fald have en nyhedsmæssig interesse, indtil vi vænner os til det.
    USA er også kendt for deres massive brug af TV-reklamer. Med sociale medier kan man omgå det forbud, der er mod politiske reklamer på tv i Danmark. Videoer fra de velproducerede til de håndholdte vil fylde i valgkampen. Samtidig er video godt på tv, så en god video er lig med TV-tid.
    No caption
    No caption
    En outreret video fra V-kandidat Kåre Traberg Smidt, som har fået knap 25.000 visninger på Facebook og som blev vist i programmet #dkpol. Se den her.
     
  2. Australske tilstande – som en boomerang kommer ens kampager og hashtags flyvende tilbage og rammer partierne i nakken. Man kan ikke lave en politisk kampagne uden at medtænke, hvordan de politiske modstandere vil angribe hashtagget og vende kampagnen imod afsenderen. Stort set alle de kampagner, som V og S har lanceret i løbet af 2015, er blevet genstand for newsjacking og hashjacking. Det så fx i april med Venstres banner på Plaza, hvor S svarede igen med en konkurrence om en tur til Mallorca. Hertil kommer partiernes organiserede digitale stormtropper, som har til formål at lægge modstandernes Facebook-sider ned med kritiske eller hadske kommentarer.
    No caption
    No caption
    No caption
    No caption
  3. 24/7-tilstande. På sociale medier er der altid åbent. Med livestreaming via Periscope kan kandidaterne give vælgerne et løbende feed til kampagnesporet, fra debatarrangementer til kollegiet, hvor politikerne agerer gæstebartendere. Ida Auken og Kristian Jensen er to politikere, der op til valgkampen har eksperimenteret med Periscope. Også Snapchat bidrager til ’always-on’-valgkampen. Snapchat er det tredjestørste sociale medier i Danmark efter Facebook og Linkedin og ikke til at komme udenom i denne valgkamp. Theis Volstrup fra SF blev mediekendt på at bruge det i EU-valgkampen i 2014. Nu finder man bl.a. LA-formand Anders Samuelsen, Venstres Sophie Løhde og Jakob Engel-Schmidt på Snapchat (se mere komplet liste her). Læg hertil andre niche-sociale medier som Tinder, som også blev brugt i 2014 EP-valgkampen, og Thunderclap, som Enhedslisten har prøvet kræfter med.
     

    No caption
    No caption

    Politikere på Snapchat. Grafik: Keilberg

  4. Græsrods-tilstande. På nettet kan alle stille sig op på en ølkasse og lave deres egen talerstol. Fra anonyme anti-sider som Blå Blok Indefra over falske, parodiske Twitter-konti til sider som har borgerne fået en mulighed for at mobilisere sig mod politikere og medier (som vi så med Lolland Lovestorm) på sociale medier. Også politikerne tænker kreativt, når det gælder om at mobilisere støtte online. Mandag d. 25. maj lancerede Zenia Stampe (R) en såkaldt tværpolitisk Facebook-side Jeg tør kæmpe mod Dansk Folkeparti, som pt. har knap 7500 likes.
    No caption
    No caption

 

Astrid Haug

  • Astrid Haug (1978) er selvstændig rådgiver og hjælper virksomheder og organisationer med strategisk brug af sociale medier. 
  • Formand for Dansk Kommunikationsforening og har udgivet to bøger om sociale medier på Gyldendal, senest "Sig du kan li' mig - indholdsstrategi for sociale medier".
  • Uddannet cand.mag. i medievidenskab og har de sidste ti år arbejdet med den nyeste udvikling indenfor sociale medier og politisk kommunikation.
  • Tidligere community manager på Berlingske med ansvar for sociale medier på redaktionen, pressechef i Københavns Kommune og på Christiansborg, særlig rådgiver i Kulturministeriet samt som frivillig kampagnemedarbejder for Demokraternes præsidentkandidat John Kerry i 2004.