Her er historierne fra klippehulen i Thailand, du ikke måtte høre

16x9
Drengene i klippehulen, mens der stadig blev kæmpet for at få dem ud. Foto: Handout / Scanpix Denmark

For et år siden blev 12 drenge og en fodboldtræner reddet ud af en hule i Thailand, men redningsaktionen gik ikke så glat, som myndighederne fortalte.

Flyet var kun lige parkeret foran lufthavnsterminalen, da det første akavede øjeblik opstod.

Jeg havde sat deres overlevelseschancer til nul

Richard Harris, anestæsilæge og grottedykker

Blandt passagererne var tre britiske eksperter, som i al hast var fløjet til Thailand for at hjælpe til i en underjordisk redningsaktion, der så meget vanskelig ud.

De kendte godt opgaven i store træk:

Inde i Tham Luang-klippehulen 60 kilometer fra lufthavnen var et fodboldhold på 12 drenge og deres træner forsvundet. Det var sket om lørdagen. Nu var det tirsdag, og tiden var ved at løbe ud, for hulen var begyndt at blive oversvømmet.

Derfor var de britiske huledykkere ivrige efter at komme i gang med eftersøgningen i det enorme hulesystem.

Ric Stanton (t.v.), Rob Harper (m.) og John Volanthen (t.h.) lige efter ankomsten til Thailand.
Ric Stanton (t.v.), Rob Harper (m.) og John Volanthen (t.h.) lige efter ankomsten til Thailand. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Inde i lufthavnsbygningen ventede en modtagelseskomité med et banner, hvor der stod, at de tre mænd var verdens bedste grottedykkere.

Ville ikke fornærme nogen

De to yngste var 47 og 57 år gamle, den ældste var 70, og ingen af de tre kunne formentlig tage helt så mange armbøjninger som de thailandske elitesoldater, der uden at vide det havde brug for hjælp til den vanskelige redningsaktion.

De tre briter var eksperter i at færdes i oversvømmede klippehuler, og det var derfor, de var kommet.

De blev bedt om tage opstilling foran hyldestbanneret, så der kunne tages billeder af dem.

Det gik de med til, selv om de ikke brød sig om at blive hyldet som "verdens bedste" uden at have gjort noget som helst.

Redningsaktionen bestod blandt andet i at holde vandstanden i hulen så lav som muligt.
Redningsaktionen bestod blandt andet i at holde vandstanden i hulen så lav som muligt. Foto: Handout / Scanpix Denmark

Men de var kun lige ankommet, og de tre ville ikke fornærme nogen.

Det har den ene af dem, John Volanthen, fortalt til australske ABC News.

Mere end en slagplan

I sommeren 2018 var han en ukendt it-konsulent fra Bristol. Hans medrejsende Rick Stanton var pensioneret brandmand, mens den tredje rejsekammerat Rob Harper på 70 år havde udforsket klippehuler gennem en menneskealder.

Efter det akavede øjeblik foran banneret blev de tre mænd mødt af områdets guvernør Narongsak Osottanakorn, der på papiret stod for redningsaktionen. Han ville briefe dem om situationen.

Men briefingen fra den thailandske guvernør gik ikke helt som de havde tænkt sig.

De thailandske elitesoldater Navy Seals stod for redningsaktionen.
De thailandske elitesoldater Navy Seals stod for redningsaktionen. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Dykkerne spurgte blandt andet om den aktuelle vejrudsigt, og om nogen af drengene i hulen havde sygdomme, der kunne få betydning for redningsarbejdet, men de fik ingen brugbare svar af guvernøren.

Til gengæld stod én ting helt klart for dem efter briefingen:

Militæret stod i spidsen for operationen, og der var åbenbart lagt mere end én slagplan.

Ti biler til tre mænd

Da de tre mænd kom ud af lufthavnsbygningen, holdt der omkring ti biler parat til at fragte dem til klippehulen. Alle de thailandske myndigheder, der var involveret i redningsaktionen, havde tilsyneladende sendt en vogn ud efter de tre dykkere.

Konvojen ankom i det tropiske mørke klokken 20 om aftenen, og da dykkerne blev sat af, var der ingen til at tage imod dem.

- Vi ankom til stedet og blev forladt, siger John Volanthen til ABC News.

Jeg vidste, at det her ville ende med, at nogen mistede livet

Vernon Unsworth, dykker

Så de tre mænd, der i al hast var fløjet fra Storbritannien til Thailand, måtte nu selv finde vej det sidste stykke. Der var hundredevis af mennesker på stedet, og det lykkedes hurtigt de tre at komme i kontakt med en britisk dykkerinstruktør, der allerede var på stedet.

Han hed Vernon Unsworth, og han var faktisk en af årsagerne til, at de tre mænd nu stod her.

Vernon Unsworth ved hulen. I begyndelsen kunne han kun hjælpe med rådgivning.
Vernon Unsworth ved hulen. I begyndelsen kunne han kun hjælpe med rådgivning. Foto: Soe Zeya Tun / Ritzau Scanpix

Vernon Unsworth var bosat i Thailand og en erfaren huledykker, så da de thailandske myndigheder bad ham om hjælp til at finde drengene, sagde han ja.

- Jeg kender hulesystemet bedre end nogen andre. Det har været mit andet hjem, jeg behøver ikke at tænke over, hvor jeg er derinde, siger han til BBC Online.

Derfor var han en af de første udenlandske eksperter på stedet, da han ankom til Tham Luang-hulen.

Men der var kaos.

- De vidste ikke, hvad de skulle gøre, fordi de aldrig havde været i sådan en situation før, altså hvor 13 personer er fanget af stigende vandstand. Men jeg vidste, at det hele ville blive endnu værre på grund af vejret, siger Vernon Unsworth.

- Jeg vidste, at det her ville ende med, at nogen mistede livet, siger han.

Så Vernon Unsworth tog sagen i egen hånd og skrev en liste over eksperter, han mente kunne hjælpe med at få drengene ud, og afleverede den til områdets guvernør Narongsak Osottanakorn, som tog godt imod den.

De midaldrende mænd

Derfor stod de tre nyankomne briter nu foran hulens indgang. Den var lyst op af en enorm projektør, der badede åbningen i et orange lys, og de tre kunne de se, hvordan drengenes cykler stadig stod foran et gelænder ved indgangen.

Drengenes cykler efterladt ved indgangen til hulen.
Drengenes cykler efterladt ved indgangen til hulen. Foto: Krit Phromsakla Na Sakolnakorn / Ritzau Scanpix

Her ved hulens indgang havde de tre civile briter deres første møde med redningsaktionens militære leder.

Det gik ikke så godt.

Der var spændinger i luften

John Volanthen, dykker

De thailandske kommandosoldater havde arbejdet i døgndrift for at få drengene ud, og de kunne ikke se, hvorfor et par "midaldrende mænd" var i stand til at gøre arbejdet bedre end dem, fortæller John Volanthen til ABC News.

- Der var spændinger i luften, siger John Volanthen.

De thailandske elitesoldater under redningsaktionen.
De thailandske elitesoldater under redningsaktionen. Foto: Handout / Scanpix Denmark

- Vi havde ingen militær rang, vi havde ingen indflydelse. Vi vidste heller ikke, hvordan vi skulle kommunikere med militæret, og de vidste ikke, hvordan de skulle kommunikere med os.

At dykke i klippehuler vidste kommandosoldaterne heller ikke meget om. Ventilen øverst på deres iltflasker var af en type, der ikke er egnet til grottedyk, fordi den kan gå i stykker, hvis den støder mod en sten, og soldaterne havde kun fået et kort kursus i grottedyk af de eksperter, der var ankommet til stedet tidligt.

De thailandske dykkere benyttede luftflasker med en såkaldt Yoke-ventil på toppen. Normalt anvender professionelle huledykkere en såkaldt DIN-ventil, der er mindre sårbar.
De thailandske dykkere benyttede luftflasker med en såkaldt Yoke-ventil på toppen. Normalt anvender professionelle huledykkere en såkaldt DIN-ventil, der er mindre sårbar. Foto: Thailand Navy Seals

Og selv om soldaterne også forsøgte at pumpe vandet ud af hulen, steg vandstanden cirka 30 centimeter hvert tiende minut. Så kort efter de tre briter var ankommet, afbrød soldaterne redningsaktionen inde i grottesystemet, fordi det var for farligt.

De udenlandske eksperter fik heller ikke lov at gå derind.

- Kommandosoldaterne tillod dem ikke at komme ind, siger Pae Ruengrit Changkwanyuen, der er en af de dykkere, som var på stedet til ABC News.

Det blev pludselig storpolitik, hvem der måtte komme ind i hulen, og ifølge Pae Ruengrit Changkwanyuen nåede sagen helt op i det thailandske udenrigsministerium, før soldaternes leder, kontreadmiral Arpakorn Yuukongkaew, gav europæerne grønt lys.

Redningsfolkene, der forsvandt

Den første dag måtte John Volanthen og Rick Stanton gå over en kilometer ind i hulesystemet for at nå frem til de thailandske soldaters fremskudte base i hulesystemets kammer tre.

Sigtbarheden i vandet var meget dårlig, og flere steder var strømmen så stærk, at den kunne rive dykkermasken af.
Sigtbarheden i vandet var meget dårlig, og flere steder var strømmen så stærk, at den kunne rive dykkermasken af. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Herinde begyndte vandstanden hurtigt at stige, da de to dykkere nåede frem, så alt mandskab blev hurtigt trukket ud ved midnatstid.

Eller næsten alle.

Uden at ret mange vidste det, steg antallet af forsvundne personer i grotten nemlig pludselig til 17.

Drengenes efterladte badesandaler.
Drengenes efterladte badesandaler. Foto: PR Chiangrai

Det opdagede John Volanthen og Rick Stanton, da de vendte tilbage dagen efter.

På det tidspunkt var vandstanden steget så meget, at de måtte bruge deres dykkerudstyr tre gange på vej ind.

Da de to dykkere nåede tilbage til kammer tre torsdag formiddag, så de fire skikkelser i mørket og troede et øjeblik, at de havde fundet de forsvundne drenge og deres træner.

Det viste sig at alle var gået, og der kun var os fire tilbage

Surapin Chaichompoo, redningsarbejder

Men i stedet havde de fundet fire medlemmer af redningsmandskabet, som havde taget sig en lur i et hjørne af hulen, da vandet steg onsdag aften.

En af dem, Surapin Chaichompoo, fortalte efterfølgende om episoden til nyhedsbureauet AP:

- Da jeg vågnede, tænkte jeg: "Hvorfor er halvdelen af hulen oversvømmet?" Så jeg løb mod udgangen for at se, hvordan der så ud, siger Surapin Chaichompoo.

- Jeg så mig tilbage og løb mod forhøjningen, hvor vi sov. Det viste sig, at alle var gået, og der kun var os fire tilbage, så jeg vækkede gutterne, siger Surapin Chaichompoo.

Vandstanden i hulen steg så hurtigt, at pumperne ikke kunne følge med.
Vandstanden i hulen steg så hurtigt, at pumperne ikke kunne følge med. Foto: Ye Aung Thu / Ritzau Scanpix

Der var masser af forsyninger i hulen, så han var ikke bange for at dø af sult, men de fire vidste ikke, hvornår de kunne komme ud, og vandet blev ved med at stige.

Men nu skulle der bruges kostbar tid på at få redningsmandskabet ud.

Generalprøven

De blev efter tur reddet ud af grotten af de to dykkere efter at have modtaget et kort kursus i grottedykning.

- Jeg tog en fyr under armen og slæbte ham ud gennem de vandfyldte områder. Så vendte jeg tilbage med min maske, og så byttede Rick og jeg, siger John Volanthen til ABC News.

De fire mænd forsøgte at hjælpe, mens de var under vandet, og det viste sig at være farligt.

En af dem gik endda i panik, skriver BBC Online.

Flere steder var vejen gennem klippehulen meget smal.
Flere steder var vejen gennem klippehulen meget smal. Foto: Handout / Scanpix Denmark

- Vi opdagede begge, hvor svært det var at gøre, selv med folk der forsøger at hjælpe, siger John Volanthen.

Det skulle vise sig at blive vigtig viden.

Redningsaktionen i redningsaktionen lykkedes - bare ikke, hvis man spurgte Thailands militær.

For ifølge dem fandt den nemlig ikke sted.

Ledelsen benægtede det endda over for de europæiske dykkere, der havde set den finde sted.

- De benægtede kategorisk: "Det skete ikke", siger John Volanthen.

De forsvundne drenge blev et nationalt anliggende i Thailand. Her holder en skoleelev et skilt med en bøn om, at de bliver reddet.
De forsvundne drenge blev et nationalt anliggende i Thailand. Her holder en skoleelev et skilt med en bøn om, at de bliver reddet. Foto: Sam Panthaky / Ritzau Scanpix

Hans version af historien bekræftes dog af dykkeren Vernon Unsworth.

- Myndighederne forsøgte grundlæggende at ignorere, at det skete, fordi de ikke kendte de forsvundne. Der blev ikke ført protokol over, hvem der gik ind. Ingen meldte dem savnet, ikke engang deres hustruer, siger han til BBC Online.

Det var først, da amerikanske soldater på stedet bakkede de britiske dykkeres version af historien op, at militæret indrømmede, at hændelsen havde fundet sted.

Jagten på de 12 drenge og deres træner fortsatte i dagene derefter, og de to briter var stadig med helt fremme i front.

Jeg havde sat deres overlevelseschancer til nul

Richard Harris, anestæsilæge og grottedykker

Redningsmandskabet håbede at finde fodboldholdet dybt inde i grottesystemet i et område, der blev kaldt Pattaya Beach, fordi en af drengene havde talt om det, inden han forsvandt.

Afsløret af lugten

John Volanthen og Rick Stanton var de første dykkere, der nåede Pattaya Beach, men de blev skuffede, for der var mørkt og stille.

De to dykkere havde 250 meter sikkerhedsline tilbage og en del luft tilbage i iltflaskerne, så de besluttede sig for at dykke endnu længere ind.

Rick Stanton og John Volanthen den 3. juli 2018.
Rick Stanton og John Volanthen den 3. juli 2018. Foto: Lillian Suwanrumpha / Scanpix Denmark

Næste gang de stak hovedet op af vandet, blev de mødt af en fæl lugt.

Det lugtede faktisk så fælt, at to dykkere troede, de havde fundet lig

- Vi kunne lugte dem, men vi kunne ikke se dem, fortæller Rick Stanton til avisen Sydney Morning Herald.

- De var ude af syne, rundt om et hjørne. John sagde: "De er her", men vi vidste stadig ikke, om de alle var der, fordi de jo kunne være blevet væk fra hinanden, siger han.

Dykkerne havde fundet spor af drengene, men de vidste ikke, hvor mange der var live.

- Mens vi talte sammen, hørte vi stemmer. John tog sit kamera, det var John, der holdt kameraet, og det er hans stemme, man hører i videoen, siger Rick Stanton til avisen.

De thailandske specialstyrker har frigivet video fra grotten, hvor man ser de 12 børn vente på at blive reddet. Video: Malene Sørensen

Videobillederne skulle komme til at skrive sig ind i verdenshistorien, hurtigere end de to dykkere kunne forestille sig.

- Hvor mange er I? 13? Fantastisk, siger John Volanthen på optagelsen.

En af drengene talte en smule engelsk, så dykkerne måtte forklare fodboldholdet, at de ikke kunne komme ud med det samme.

- Vi anede ikke, hvordan vi skulle befri drengene, siger Rick Stanton til Sydney Morning Herald et år efter.

Efter 20 minutter i hulen svømmede de to briter ud igen og fandt vej tilbage til kammer tre, hvor de thailandske soldater havde base. Her overdrog John Volanthen kamerarets hukommelseskort med billederne af de forsvundne drenge.

Dykkerne havde taget et billede med ud fra grotten, da de fandt de tolv drenge i live. Her viser en smilende og lettet mor til en af de tolv drenge billedet frem.
Dykkerne havde taget et billede med ud fra grotten, da de fandt de tolv drenge i live. Her viser en smilende og lettet mor til en af de tolv drenge billedet frem. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Det virale hit

De to dykkere anede intet om, at kommandosoldaterne havde trukket et fiberoptisk kabel ind i hulen - blandt andet så de kunne se VM i fodbold på deres telefoner.

Så da John Volanthen og Rick Stanton kom ud i det fri cirka 30 minutter efter, var nyheden om det mirakuløse fund allerede nået verden rundt.

En af de thailandske elitesoldater, Saman Kunan, druknede under redningsaktionen.
En af de thailandske elitesoldater, Saman Kunan, druknede under redningsaktionen. Foto: Krit Phromsakla Na Sakolnakorn / Ritzau Scanpix

Missionen med at redde drengene ud af grotten skulle dog vise sig at være ekstremt vanskelig, fordi den eneste måde at få dem ud på var ad samme vej, som de var kommet ind.

Nogle steder var der ikke mere end 60 centimeter mellem klippevæggene, og på de dybeste steder stod der over 15 meter dybt vand.

Bedøvede drengene

Tiden var ved at løbe ud, fordi mængden af ilt hos drengene var ved at slippe op.

Og fordi John Volanthen og Rick Stanton få dage forinden havde prøvet, hvor svært det var at redde vågne mennesker ud af grotten, traf redningsmandskabet en drastisk beslutning.

Drengene skulle bedøves, så de var bevidstløse, og så skulle de bæres ud iført dykkermasker over ansigtet og våddragter på kroppen.

Drengene måtte bedøves og bæres ud af hulen én efter én.
Drengene måtte bedøves og bæres ud af hulen én efter én. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Et af de to mennesker i verden, der kunne varetage opgaven med at bedøve drengene, hedder Richard Harris - en anæstesilæge fra Adelaide i Australien, der også er specialist i grottedyk.

- Jeg troede ikke, at det ville virke, siger han til National Geographic.

- Jeg forventede, at de første to drenge ville drukne, og at vi så ville blive nødt til at prøve noget andet. Jeg havde sat deres overlevelseschancer til nul, siger han.

Alligevel virkede det.

Hver dreng blev iført en våddragt og fik en Xanax og en indsprøjtning med det stærkt bedøvende stof ketamin, der også påvirker hukommelsen.

Myndigheder benægtede bedøvelser

Flere af drengene måtte bedøves både en og to gange på vej ud, men 17 dage efter de gik derind, var alle drengene ude.

De thailandske myndigheder benægtede kort efter redningsaktionen, at drengene var blevet bedøvet, men det blev de, oplyser John Volanthen.

Han hjalp selv tre af drengene ud - inklusiv den sidste af dem, og det var faktisk lige ved at gå galt.

Drengen blev nemlig fanget i et af de kabler, thaierne havde lagt ud for at få forbindelse til deres base i kammer tre, men heldigvis havde han en kniv på sig, så han kunne skære det over.

Drengene og deres træner har det alle godt. Streamingtjenesten Netflix er på vej med en serie om deres historie.
Drengene og deres træner har det alle godt. Streamingtjenesten Netflix er på vej med en serie om deres historie. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

I dag har drengene heltestatus i Thailand - det samme har Navy Seals og alle de dykkere, der hjalp med at få dem ud.