Klimakatastrofer sker nu en gang om ugen, advarer FN

16x9
Naturbande har hærget flere steder i Europa - her i Grækenland. Foto: Giorgos Moutafis / Ritzau Scanpix

Klimakatastroferne er estimeret til at koste 520 milliarder dollars om året.

Ekstrem tørke i Indien, naturbrande i hele Europa og is, der smelter i et heftigt tempo på Grønland.

Klimaet er i forandring, og der sker nu klimakatastrofer på ugentlig basis, advarer FN. Det skriver det britiske medie The Guardian søndag.

Det er dog ikke hver gang, at katastroferne trækker overskrifter i medierne, som ovenstående eksempler har gjort det.

Men selvom der er tale om "mindre hændelser", kan de være skyld i både død og ødelæggelse. Og de sker nu oftere end tidligere forventet, siger Mami Mizutori, FN's generalsekretærs særlige repræsentant for katastroferisikoreduktion.

- Det handler ikke om fremtiden, det handler om i dag, lyder det.

Tørken har haft store konsekvenser for Indien
Tørken har haft store konsekvenser for Indien Foto: Arun Sankar / Ritzau Scanpix

520 milliarder dollars om året

I advarslen peger hun på de klimarelaterede katastrofer, der anslås at koste 520 milliarder dollars om året.

Samtidig ligger udgifterne til at bygge infrastruktur, som kan modstå konsekvenserne af den globale opvarmning, på omkring tre procent af det himmelhøje beløb.

Og det er ikke tilstrækkeligt. Tilpasningen til klimakrisen er ikke længere et langsigtet problem, lyder det fra Mami Mizutori. Ifølge hende er det en udfordring, der skal handles på med det samme:

- Folk skal snakke mere om tilpasning og modstandsdygtighed, siger hun.

Oversvømmelser i Rusland 2. juli 2019.
Oversvømmelser i Rusland 2. juli 2019. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

- Hvis vi ikke kan konfrontere det, vil vi ikke overleve

I kampen for et bedre klima har der i høj grad været fokus på at mindske udledningen af drivhusgasser, mens det at tilpasse sig følgerne af klimaforandringerne er kommet i andet række.

Men det skal være slut, siger den særlige repræsentant til The Guardian.

- Vi taler om en klimanødsituation og en klimakrise, men hvis vi ikke kan konfrontere det her (spørgsmålet om tilpasning red.), vil vi ikke overleve. Modstandsdygtighed skal være en vare, folk vil betale for, siger Mami Mizutori.

Mange af de mindre klimakatastrofer kunne ifølge hende være forhindret, hvis infrastrukturen var bedre. Som eksempel fremhæves en naturlig løsning som vådområder til at undgå oversvømmelser og bedre adgang til vand, hvis tørke skulle ramme.

Men også byggestandarderne skal opdateres, så de bedre modstår klimakrisen, og der bør tænkes i nye løsninger, så landene kan være på forkant med naturens vilde kræfter, lyder det.

 En helikopter kaster vand på en naturbrand i Toledo i Spanien 28. juni 2019.
En helikopter kaster vand på en naturbrand i Toledo i Spanien 28. juni 2019. Foto: Juan Medina / Ritzau Scanpix

Konsekvenser i Danmark

Det er dog ikke kun i de store globale finanser, at klimakrisen trækker tænder ud.

Regningen for klimaforandringerne ventes i Danmark i løbet af 100 år at løbe op i flere hundrede milliarder kroner, skrev Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Især danske kystbyer vil blive ramte hårdt af stormfloder og højere vandstand.

Stormen Egon rasede i Danmark i januar 2015. Her spiller den med kræfterne i Nordjylland, hvor også vandstanden i Limfjorden steg kraftigt under stormen.
Stormen Egon rasede i Danmark i januar 2015. Her spiller den med kræfterne i Nordjylland, hvor også vandstanden i Limfjorden steg kraftigt under stormen. Foto: HENNING BAGGER / Scanpix Denmark

Og vi skal ikke vente længe med at sætte kræfterne ind på det forebyggende arbejde, lyder det fra en af de førende eksperter på området, professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU.

Ellers kan det ende med at få store konsekvenser:

- Hvis vi ikke gør noget, vil København skulle bruge 25 procent af kommuneskatten på at reparere huse og infrastruktur. Også Aarhus, Odense, Aalborg og Horsens vil blive hårdt ramt, siger han.

Karsten Arnbjerg-Nielsens vurdering bygger på, at havet stiger med 90 centimeter.

Stiger det 1,5 meter, som flere nye undersøgelser peger på, vil det sluge op mod 40 procent af skatteindtægterne, lyder det.