KOMMENTAR: Demokraterne fik den debat, partiet havde forsøgt at undgå

16x9
I det store felt af demokratiske præsidentkandidater får kun disse 20 chancen for at stille op til de første tv-debatter. Foto: Reuters File Photo / Ritzau Scanpix

Fem nedslag om de første demokratiske tv-debatter, som vi nu har fået sat deltagere og datoer på.

I denne weekend offentliggjorde Det Demokratiske Parti de 20 præsidentkandidater, der kommer til at tørne sammen til de første tv-debatter i Miami 26. og 27. juni. Det demokratiske kandidatfelt er som bekendt historisk stort, så det var ikke alle kandidater, der nåede at få en af de 20 eftertragtede debatpladser.

Det store kandidatfelt har samtidig tvunget partiorganisationen til at fordele feltet på to aftener for at undgå fuldstændig kaotiske tilstande.

Ideen var samtidig, at feltets frontløbere skulle fordeles ligeligt ved lodtrækning for at undgå et mesterskabsslutspil og et nedrykningsspil af kandidater.

Men ironisk nok var det netop det, der endte med at ske alligevel.

Her er fem nedslag om Demokraternes første tv-debatter.

Hvorfor er tv-debatterne så vigtige?

Selvom det første primærvalg først løber af stablen 3. februar 2020, vil der være stor bevågenhed på de første tv-debatter. Størstedelen af kandidaterne er et ubeskrevet blad for flertallet af befolkningen. De får nu på en enkelt aften mulighed for at introducere sig til millioner af amerikanere. 15 millioner mennesker fulgte med i den første demokratiske tv-debat i oktober 2015.

Et godt bud er, at interessen ikke ligefrem bliver mindre i år med en præsident Trump i Det Hvide Hus, et rekordstort antal af demokratiske præsidentkandidater og en igangværende kamp om partiets politiske profil.

Det bliver sværere at være med fremadrettet

Det er også værd at bemærke, at den demokratiske partiorganisation har skærpet kravene for at deltage i de næste debatter markant. Til de næste tv-debatter i Detroit i slutningen af juli kommer kravene til at være de samme. De kandidater, der ikke formåede at kvalificere sig i den her omgang, kan måske komme med næste måned.

Men derefter har den demokratiske partiorganisation gjort det betydeligt sværere at være repræsenteret. Blandt andet skal kandidaterne ramme mindst to procents opbakning i mindst fire meningsmålinger og kunne dokumentere mindst 130.000 donorer i mindst 20 forskellige delstater for at komme i betragtning til debatterne tre og fire til september og oktober. Det svarer til en fordobling af de nuværende krav. I skrivende stund opfylder kun seks af de mere end 20 kandidater de nye kriterier.

Favoritterne tørner sammen

Den demokratiske partiorganisation havde gjort meget ud af, at man ville trække lod, om hvem der skulle duellere sammen. Modsat de republikanske primærvalg i 2016, hvor man til tider havde 'et børnebord' og 'et voksenbord' rangeret efter opbakning, var ambitionen at fordele frontløberne ligeligt.

Det kan man roligt sige ikke endte med at blive tilfældet. Fire ud af de fem frontløbere i meningsmålingerne – Joe Biden, Bernie Sanders, Pete Buttigieg og Kamala Harris – ender med at tørne sammen. I alt er 64 procent af opbakningen i meningsmålingerne repræsenteret 27. juni. Al opmærksomheden vil altså blive rettet mod den anden tv-debat, mens den første tv-debat 26. juni godt nok byder på kandidater som Elizabeth Warren, Beto O'Rourke og Cory Booker, men altså ikke har nær lige så meget star power over sig.

En chance for forfølgerfeltet

At så mange af favoritterne til at vinde nomineringen er samlet samme aften er både godt og skidt nyt for resten af feltet. For de andre seks kandidater, der skal duellere med Biden, Sanders, Buttigieg og Harris, er det skidt nyt. Deres taletid kommer til at blive begrænset, og opmærksomheden – særligt i medierne – kommer til at være rettet mod de fire frontløbere. Det er skidt nyt for kandidater som senatorerne Kirsten Gillibrand og Michael Bennet samt den tidligere Colorado-guvernør John Hickenlooper, der desperat har brug for at få tilført momentum – og ikke mindst penge – til deres valgkampe.

I den anden debat er der derimod gode chancer for de ukendte kandidater at gøre sig bemærket og brænde igennem på landsplan. Det er kun Elizabeth Warren, der må regnes at være blandt favoritterne til at vinde nomineringen her. Debatten giver dermed særligt Beto O'Rourke, Cory Booker og Amy Klobuchar – som står stærkt i forfølgerfeltet, men er sat af i målingerne – mulighed for at træde i karakter.

Også mere ukendte kandidater som det unge kongresmedlem Tim Ryan fra Ohio, der med sin baggrund satser på at vinde arbejderklassevælgerne i Rustbæltet tilbage fra Trump i 2020, og guvernøren Jay Inslee, der har valgt at gå all in på en klimaplatform, er værd at holde øje med.

Biden er den store taber

Ser man på fordelingen af kandidaterne, er der ingen tvivl om, hvem den største taber er. Det må entydigt være Joe Biden. Den tidligere vicepræsident fører klart i meningsmålingerne og vil 27. juni blive angrebet af ikke bare en eller to, men hele tre andre favoritter til at vinde nomineringen.

Kontrasten kommer til at fremstå tydeligt. På den første debataften 26. juni kommer Elizabeth Warren, der har momentum i målingerne for tiden, til at dominere overskrifterne og tegne en mere progressiv og mindre kompromissøgende kurs for Demokraterne.

Næste dag skal den moderate og midtsøgende Biden så duellere med tre andre favoritter, der ikke bare tegner en anden kurs for partiet, men også rent visuelt adskiller sig markant.

Generationskløften mellem den 76-årige Biden og den 37-årige borgmester Pete Buttigieg kommer til at blive visualiseret maksimalt i de amerikanske tv-stuer. Ligeledes vil kampen om partiets politiske profil fremstå tydeligt i duellen mellem Biden og Bernie Sanders, der fører i målingerne. Og sidst, men ikke mindst, vil kontrasten mellem Biden og senator Kamala Harris sætte fokus på spørgsmålet, hvorvidt en 76-årig hvid, moderat mand mon er den rette til at repræsentere et parti, der bliver yngre og minoritetspræget.

Så mens Kamala Harris og Pete Buttigieg ikke kunne have håbet på en bedre lodtrækning, er der tale om en ordentlig bet for Joe Biden.