Rusland vil indtage Afrika med togbane, soldater og investeringer

16x9
Rusland har øget deres militære tilstedeværelse i Den Centralafrikanske Republik - til stor bekymring for Frankrig. Foto: Yuri Kochetkov / Ritzau Scanpix

Rusland vil genskabe sin status som stormagt. Det skal ske ved at investere massivt i Afrika - blandt andet via et hemmeligt selskab.

En togbane tværs gennem Sahara fra Senegal i vest til Sudan i øst.

Udstationering og uddannelse af private soldatereenheder og militær i en række afrikanske lande.

Væsentlige økonomiske investeringer for at presse vestlig indflydelse ud af Afrika.

Sådan lyder et par af punkterne, der afslører, at Rusland har fået nye og stor geopolitiske appetit på at indtage Afrika.

Informationen kommer fra lækkede dokumenter, som The Guardian er kommet i besiddelse af.

Seks lande er særligt interessante

Dokumenterne fra The Guardian giver et indblik i de russiske Afrika-ambitioner to uger efter verdens første russisk-afrikanske topmøde blev annonceret.

Russerne har lavet en prioriteret liste med seks lande, hvor man vil have øget indflydelse politisk, militært og økonomisk:

Den Centralafrikanske Republik(CAR), Madagaskar, Zimbabwe, Libyen, Sudan og Sydafrika.

Og det er en prioritering, der er helt naturlig efter Vesten, på grund af konflikt på Krim-halvøen, har indført sanktioner mod Rusland.

Det mener Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

- Afrika har mange naturressourcer, og ser man på landene, som russerne satser på, så er det overvejende svage stater med svage ledere.

- Derfor har magthaverne også brug for et sikkerhedsapparat, som de ofte ikke selv kan skaffe. Så hvis russerne tilbyder styret i, eksempelvis CAR, sikkerhed og soldater for diamanter, så er det en god handel, siger han.

Seniorforsker på DIIS med speciale i Rusland, Flemming Splidsboel, supplerer:

- Rusland har meget få allierede - især i Afrika. Nu forsøger man at genskabe lidt af den storhed og indflydelse, som Sovjet havde i Afrika, og Rusland kan tilbyde økonomisk hjælp, militær assistance samt sikre, at regimer via medieaktiviteter fastholder deres kontrol og sætter ind med en militær indsats hvis nødvendigt.

Fransk bekymring

I CAR har russerne allerede soldater og er aktive i en fredsbevarende mission, og i dokumenterne beskrives landet som "strategisk vigtigt" for Rusland.

Derfor vil man eksempelvis træne hæren, stifte aviser og radiostationer og modarbejde politikere, der er venlig stemt over for den gamle kolonimagt Frankrig.

Franske soldater patruljerer i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad, Bangui.
Franske soldater patruljerer i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad, Bangui. Foto: Siegfried Modola / Scanpix Denmark

I dokumenterne hylder man, at CAR's nu forhenværende udenrigsminister Charles-Armel Doubane blev afsat i december.

Den store russiske aktivitet i CAR - og særligt den øgede militære tilstedeværelse - har allerede fået Frankrig til at udtale sig kritisk om udviklingen i landet.

I november for Frankrigs forsvarsminister i flæsket på Rusland:

- Enhver ydre påvirkning, der kun er for egen vindings skyld bør undgås. Alle internationale forsøg på at øge sikkerheden i CAR er velkomne, men det skal ske inden for den Afrikanske Unions love og regler.

Rusland stiller ikke spørgsmål til menneskerettighederne

Flere af de afrikanske lande vejrer imidlertid morgenluft over udsigten til at indgå aftaler med Rusland frem for lande fra Vesten.

Det vurderer Stig Jensen.

- Afrikanerne jublede, da kineserne kom, for de stillede ikke nogen krav i forhold til at overholde menneskerettighederne. Man vil fra afrikansk side nok forvente det samme fra Rusland. Der vil være tale om rene aftaler, og i flere lande har man dårlige erfaringer med franskmændene, siger han.

Af dokumenterne fremgår det, at det er et mål at tvinge USA, Storbritannien og Frankrig ud af regionen ved hjælp af militær oprustning og modarbejde eventuelle pro-vestlige bevægelser.

I Sudan vil Rusland "optimere" den politiske situation, og i Madagaskar vil man slå ned på protester og træne politiet i kølvandet på det netop overståede valg.

På ønskelisten er også en jernbane mellem Senegal og Sudan fra vest til øst på kontinentet og en 3700 kilometer lang vej mellem Port Sudan i Sudan og Douala i Cameroun, fremgår det af dokumenterne.

- Den meget løse ambition, som russerne her skitserer, er for at byde kineserne og deres store silkevejsprojekt op til dans, siger Stig Jensen.

Hemmelig organisation og "Putins kok" står bag

Bag den lange liste med russiske ønsker i Afrika står en af den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste venner; oligarken Jevgenij Prigosjin.

Han er kendt under navnet "Putins kok", fordi han har kontrakter på at levere mad til Kreml og andre afdelinger af den russiske regering - men i Vesten er han berygtet for mere end bare at være madleverandør.

Ifølge den særlige amerikanske anklager Robert Muller, der stod i spidsen for Rusland-undersøgelsen, var Prigosjin nemlig hovedmanden bag den troldefabrik, der blandede sig aktivt i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

Derfor er Prigosjin også internationalt eftersøgt, men i mellemtiden er han sat i spidsen for at øge Ruslands indflydelse i Afrika.

Jevgenij Prigosjin (t.v.) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin.
Jevgenij Prigosjin (t.v.) sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin. Foto: Alexei Druzhinin / Ritzau Scanpix

Dokumenterne, som The Guardian har fået, viser, at et selskab under Prigosjin angiveligt bidrog til Madagaskars den netop nyvalgte præsident Andry Rajoelinas valgsejr.

Af dokumenterne fremgår det, at Rusland bidrog til at producere og distribuere landets største avis i et oplag på to millioner. Rajoelina har afvist at få assistance til at vinde valget, men oppositionen har klaget over, at der blandt andet blev fusket med den software, der skulle optælle stemmerne.

Prigosjin holder sig ikke kun til at forsøge at påvirke folkestemningen med medier, software og troldefabrikker.

Prigosjin er også hovedmistænkt for at stå økonomisk bag den russiske paramilits Wagner-gruppen. Den har sendt lejesoldater til krigszoner i Ukraine og Syrien, og Rusland har åbent erkendt, at de har sendt militære specialister til flere afrikanske lande - senest DR Congo i maj.

Putin har tidligere udtalt sig positivt om idéen om private hære, "som kan være et instrument til at fremme nationale interesser uden at staten direkte er involveret”, som han forklarede i 2012.