Donald er desperat: Fem nedslag i Trumps seneste toldtrusler

16x9
Donald er ved at blive desperat, mener Mirco Reimer-Elster. Foto: Chet Strange / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Her er fem nedslag i implikationerne af Trumps seneste Twitter-diplomati.

Jeg har tidligere skrevet om, at Donald Trump er Dr. Jekyll og Mr. Hyde-præsidenten.

Beskrivelsen refererer til præsidentens tendens til at følge et fint initiativ eller en god tankegang op med en twitterstorm, der risikerer at underminere alle de fine initiativer og tanker.

Donald Trumps skizofrene håndtering af USA's forhold til Mexico er det seneste eksempel på dette 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'-dilemma. Forhandlingen af en fornuftig opdatering af frihandelsaftalen NAFTA mellem USA, Mexico og Canada bliver nu fulgt op med trusler på Twitter om straftolde, hvis ikke den mexicanske regering stopper migrantstrømmene mod den amerikansk grænse.

Ifølge præsidentens tweet vil USA lægge ekstra told på alle varer fra Mexico fra 10. juni. Toldsatsen vil gradvist stige over en fire måneder lang periode op til maksimalt 25 procent og bliver først afskaffet igen, når den illegale indvandring fra Mexico til USA er stoppet.

Her er fem nedslag om implikationerne af Trumps seneste Twitter-trusler.

Trump elsker straftolde

At kæde udlændingepolitik og grænsesikkerhed sammen med handelspolitik er ret unikt i en verdenspolitisk sammenhæng. Vi skal flere århundrede tilbage for at forefinde denne politiske praksis. Men med Donald Trump er man ikke spor overrasket.

Det er efterhånden velkendt, at Trump er – som han selv har formuleret det – ”a tariff man”. Straftolde er et af præsidentens foretrukne udenrigspolitiske redskaber. Et magtmiddel eller måske snarere endda et våben.

Bare spørg kineserne, som Trumps USA stadig er i handelskonflikt med. Eller europæerne, der fortsat frygter at blive ramt af Trumps straftolde i fremtiden, særligt i bilindustrien.

At præsidenten med denne strategi primært gør sig upopulær internationalt og hos det private erhvervsliv samt tvinger forbrugerne til at punge ud med flere penge for – i det her tilfælde – tomater, biler og tæpper, er underordnet for den toldelskende Trump.

Kommer truslen til at stoppe migrantstrømmene?

Næppe. Præsidentens seneste trusler skal ses i lyset af den voldsomme stigning af migrantstrømmene sydfra.

Tilstrømningen af udokumenterede migranter fra Centralamerika steg til et 10-årigt rekordniveau sidste måned og har USA’s grænsemyndigheder under voldsomt pres. Samtidig er det svært at deportere den nye type af migranter, der i langt højere grad end tidligere består af børnefamilier. I skrivende stund befinder mere end 50.000 migranter sig i grænsemyndighedernes varetægt. Det højeste tal nogensinde.

Præsidenten synes, at den mexicanske regering ikke gør nok for at få bugt med tilstrømningen af migranter, der rejser til USA fra blandt andet El Salvador, Honduras og Guatemala. Trumps tidligere trusler som at standse bistanden til landene har ikke haft den ønskede effekt. Så nu prøver præsidenten at presse Mexico igen.

Ironien er til at få øje på. Rationalet bag Trumps trusler om straftolde er, at disse presser den mexicanske økonomi. Men som vicepræsidenten i tænketanken Council on Foreign Relations, Shannon O'Neil, pointerede, risikerer Trump at skyde sig selv i foden med den strategi. For hvad sker der mon i det øjeblik, den mexicanske økonomi bliver presset? Ja, så er der nok en del mexicanerne, der kommer til at drage nordpå.

Hvordan reagerer Republikanerne?

Skulle Trump gøre alvor af truslerne om flere straftolde, vil præsidenten nok ikke møde meget modstand i egne rækker. Indtil videre har Republikanernes respons været at lade være med at reagere, hvilket indikerer, at partiet nok vil afvente og se, hvorvidt præsidenten faktisk sætter handling bag ordene.

Ellers har kritikken fra det tidligere så frihandelsglade Republikanske Parti været fraværende. Trumps partifælle Charles Grassley, der er formand for Senatets finansudvalg, er undtagelsen, der bekræfter reglen. Grassley er ved at være godt og grundig træt af Trumps straftolde og kalder præsidentens seneste trusler for ”et misbrug af præsidentens autoritet på toldområdet og i modstrid med Kongressens intention".

Grassleys kritik er ikke så overraskende igen. Manden er senator for delstaten Iowa, der er ramt hårdt af de nuværende straftolde mod Kina. Men grundlæggende skal man nok snarere forvente, at størstedelen af partiet danser efter præsidentens pibe, ligesom den engang så moderate og frihandelsglade senator Lindsey Graham har gjort det over de seneste to år.

Trumps trusler risikerer at give bagslag

Der er grundlæggende to teorier om effekten af Trumps Twitter-diplomati.

Den ene er, at tweetsene i bund og grund er ubetydelige i en udenrigspolitisk sammenhæng og primært skal ses som et indenrigspolitisk redskab og budskab rettet mod vælgerbasen i USA.

Den anden teori er, at Trumps bastante Twitter-diplomati faktisk svarer til at skyde sig selv i foden udenrigspolitisk. Ved at true via Twitter trænger Trump den mexicanske regering op i en krog. Dermed gør den i Mexico i forvejen dybt upopulære præsident - kun seks procent af mexicanerne har tillid til Trumps lederskab - sig selv og den mexicanske regering en bjørnetjeneste. I stedet for at håndtere disse forhandlinger på en professionel måde gør Trumps Twitter-diplomati det sværere for den mexicanske regering at komme præsidenten i møde.

Donald er desperat

Som så ofte før har præsident Trump identificeret et problem, men formår ikke at foreslå fornuftige løsninger til at løse det. Præsidenten har ret i, at migrantstrømmene og narkosmuglingen er problematiske og ikke i USA's interesse.

Men som enhver forælder ved, så kommer man i længden sjældent særlig langt med at prøve at true sig ud af problemerne. Oftest er et sådant foretagende kontraproduktivt, særligt når man gør det offentligt. De færreste mennesker elsker at blive ydmyget og talt ned til, særligt af verdens mest magtfulde mand på de sociale medier.

Ligeledes skal man nok ikke undervurdere den frustration og desperation, der gemmer sig bag præsidentens trusler. Ifølge amerikanske medier kom tweetet og truslen bag på præsidentens stab (som dog efterhånden må være vant til denne form for humørhandlinger).

Donald Trumps mest centrale valgløfte i 2016 var, at han ville få styr på migranttilstrømningen. Halvandet år før Trump beder amerikanerne om genvalg, er tilstrømningstallene nu på et rekordhøjt niveau.

Trumps reaktion på denne bekymrende udvikling er trusler.

Eller med andre ord: Donald er ved at blive desperat.