Dommen over Theresa May: Brexit var hendes eneste opgave - og hun har fejlet

Theresa Mays tre år som premierminister blev ikke lykkelige - selvom hun gjorde alt, hvad hun kunne, vurderer TV 2s eksperter.

- Hvis man giver folket et valg, så har man også en forpligtigelse til at gennemføre det, som de har vedtaget. Jeg har gjort mit bedste. Men desværre har jeg ikke været i stand til at gøre det.

Sådan sagde en bevæget Theresa May, da hun i dag måtte erkende, at hendes tid som britisk premierminister lakker mod enden.

Det sjældne følelsesudbrud har sikret hende masser af sympati i Storbritannien i dag. Men på længere sigt vil det ikke være noget til at redde hendes omdømme, som står og falder med, at hun ikke har været i stand til at sikre Storbritanniens velordnede farvel til EU efter Brexit-afstemningen i 2016.

May træder tilbage som formand for den konservative parlamentsgruppe fredag 7. juni. Hun træder også tilbage som premierminister, når der er fundet en ny premierminister. Video: Rikke Museth Janniche

- At levere en Brexit-aftale var hendes fornemste opgave. Det var hendes eneste opgave – og hun har fejlet. Og hun ved det også godt selv, siger TV 2s korrespondent i Storbritannien Divya Das.

Overraskende nej

Efter Brexitafstemningen i 2016, som til de flestes overraskelse gav et flertal for at forlade EU, trådte den daværende, konservative premierminister, David Cameron, tilbage. Han blev erstattet af regeringens indenrigsminister Theresa May, der ligesom Cameron var tilhænger af EU – men i modsætning til Cameron var May parat til at påtage sig opgaven med at forhandle en Brexitaftale på plads.

Men i stedet for et forhandlingsforløb, der skulle sikre Storbritanniens udtrædelse af EU i foråret 2018, blev Mays brexitforhandlinger til det, som en britisk avis i dag betegner som ’de sørgeligste tre år nogen premierminister nogensinde har oplevet’. Et forløb, som briterne stadig ikke kan se enden på.

Valgnederlag

- I virkeligheden var hun allerede kørt fast i 2017, da hun udskrev valg og tabte det absolutte flertal de konservative havde og blev afhængig af nogle meget konservative, nordirske demokrater. Allerede fra det øjeblik var hun svækket, siger politisk kommentator Noa Redington.

Theresa May meddelte sin beslutning om at træde tilbage ved en tale foran Downing Street 10 i dag.
Theresa May meddelte sin beslutning om at træde tilbage ved en tale foran Downing Street 10 i dag. Foto: Daniel Leal-olivas / Ritzau Scanpix

Siden har det været en lang nedtur. Theresa May fastholdt sin strategi med, at brexitaftalen skulle finde flertal i hendes eget, konservative parti, hvor tilhængere og modstandere af Brexit stod stejlt overfor hinanden.

- Hun var definitivt færdig sidste år, da Boris Johnson meddelte, at han ikke længere ville være udenrigsminister. Der var ikke længere støtte til den strategi, hun havde lagt i forhold til forhandlingerne med EU. Siden har hun lidt det ene nederlag efter det andet. Det har været ydmygende, ikke bare for Theresa May, men for hele det britiske samfund, siger han.

Mistillid

Det kulminerede i december 2018, da medlemmer af hendes eget parti forsøgte at vælte hende med en mistillidsdagsorden.

- Den mistillidsdagsorden overlevede hun. Det sikrede hende endda lidt arbejdsro, fordi reglerne i det konservative parti er sådan, at en leder, der har overlevet en mistillidsdagsorden, først kan blive mødt af en ny et år senere, fortæller Divya Das.

I løbet af foråret forsøgte hun så tre gange at få parlamentet til at vedtage den aftale, hun havde indgået med EU.

Uden held.

Oprør i partiet

I denne uge forsøgte hun så at få en revideret version af aftalen til afstemning for fjerde gang, og det fik oprøret mod hende til at bryde ud i lys lue.

- Den reviderede Brexitplan i denne uge var dråben, der fik bøgeret til at løbe over. Selv trofaste støtter fortalte May, at der var dele af denne aftale, som de ikke ville stemme for. Samtidig forsøgte menige parlamentsmedlemmer at få ændret reglerne, så man alligevel kunne give May et nyt mistillidsvotum. Med alt det, der er sket de seneste måneder, havde hun ikke noget valg, siger Divya Das.

Brud med Labour

I løbet af foråret havde Theresa May for første gang forsøgt at forhandle med det store oppositionsparti Labour om et kompromis.

Gladere dage: Theresa May taler til partifæller i efteråret 2016, nogle måneder efter hun var blevet premierminister
Gladere dage: Theresa May taler til partifæller i efteråret 2016, nogle måneder efter hun var blevet premierminister Foto: Facundo Arrizabalaga / Ritzau Scanpix

Men også disse forhandlinger brød sammen.

- May prøvede at få en aftale igennem. Men hun lykkedes ikke med et kompromis. Hun fik endegyldigt skubbet Labour fra sig og måned for måned blev det mere og mere tydeligt, at hun manglede en strategi, siger Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør på Berlingske Business, til TV 2.

Den fjerde i rækken

Ifølge Noa Redington kan det være Theresa May en lille trøst – set i det lange historiske perspektiv – at hun ikke er den første konservative premierminister, der er snublet i problemer med Europa.

- Hun er den fjerde konservative premierminister, der falder på grund af Europa. Margaret Thatcher, John Major, David Cameron og nu Theresa May. Det parti har virkelig et problem med at få samlet op på partiet og på vælgerne med hensyn til Europa, siger han.