16x9

Her væltede klimaets dominobrikker, og så forsvandt en enorm flod på fire dage

Klimaforandringer kan skubbe naturen derud, hvor der ikke er en vej tilbage. Forskerne kalder fænomenet for vendepunkter. Et af dem findes i Canada.

Støvstormen gjorde det umuligt at se mere end ti meter væk.

Eftermiddagsvinden hvirvlede det op over den grå slette, så det satte sig fast i øjne, næse og hals på de videnskabsfolk, som var de eneste levende væsener i det golde landskab.

Jeg er bekymret for, at vi sætter nogle ting i gang, vi ikke kan bremse igen

Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker

Inden de landede, havde ekspeditionens medlemmer troet, at de skulle ud at sejle på et floddelta med glitrende blåt smeltevand, men floden var væk. I stedet bestod landskabet af en over tre kilometer bred slette.

- Vi kom dertil i bil, men allerede flere kilometer før ankomsten kunne vi se en enorm støvsky i atmosfæren. Det idylliske blå vand, der plejede at dække deltaet om sommeren, var væk og erstattet med denne støvsky, fortæller geologiprofessor James Best, der deltog i ekspeditionen til TV 2.

En af ekspeditionens deltagere på den tørre flodbund.
En af ekspeditionens deltagere på den tørre flodbund. Foto: James Best / University of Illinois

Floden hed Slims River, og den var pludselig forsvundet fra sit leje ude i ødemarken i den canadiske provins Yukon. Det er ikke normalt, at en flod i Canada bare forsvinder uden videre, så James Best og hans kolleger gav sig til at søge efter den.

I flere hundrede år var floden løbet ud i Kluane-søen, der opsamler smeltevand, som så flyder videre ud i Beringshavet – men ikke længere.

Fire fatale dage

Slims River ligger i et område, hvor der stadig er masser af gletsjere tilbage, og den gletsjer, som forsynede floden med smeltevand, lå der endnu, men der var sket noget.

Uanset hvad vi gør i dag, vil vi være tæt på at miste indlandsisen

Sebastian Mernild, klimaforsker

I løbet af de seneste 100 år havde gletsjeren trukket sig næsten to kilometer tilbage, og pludselig begyndte smeltevandet at løbe ned ad en anden, lidt stejlere skråning end tidligere.

Først nogle få dråber, men i løbet af bare fire dage havde smeltevandet skåret sig vej igennem isen, så det nu havnede over 1000 kilometer fra det sted, hvor Slims River normalt løb ud i havet.

Slims River 2016

square to 16x9
Flodbunden efter vandet er forsvundet. Foto: James Best / University of Illinois

Det var 26. maj 2016, at Slims River nåede et vendepunkt, og selv om det kom som resultatet af en udvikling på 100 år, tog det altså kun fire dage at lave et floddelta om til en tør slette med daglige støvstorme.

- Det første, vi tænkte på, var, hvor hurtigt ændringen var sket, og hvilket vendepunkt der mon var årsag til denne dramatiske ændring, siger James Best.

Svaret var den globale opvarmning, der pludselig havde fået floden til at ændre retning, fordi gletsjeren, som forsynede floden med smeltevand, havde trukket sig tilbage over en højderyg.

- Vi blev klar over, at hændelsen kunne være et godt eksempel på, at miljøet kan ændre sig meget hurtigt på grund af klimaforandringer, siger James Best til TV 2.

Floddeltaet er nu kendt for sine støvstorme.
Floddeltaet er nu kendt for sine støvstorme. Foto: James Best / University of Illinois

James Best og hans to kolleger Daniel Shugar og John Clague beskrev efterfølgende hændelsen i det videnskabelige tidsskrift Nature, og historien om den forsvundne flod fandt vej til medier over hele verden.

Vendepunkterne

Og James Best fik ret.

Vendepunktet i Canada er et godt konkret eksempel på, at klimaforandringer kan sætte gang i en dominoeffekt, der skaber uoverskuelige konsekvenser.

Det er de vendepunkter og dominoeffekter, denne artikel handler om.

Vendepunktet for Vestantarktis er tæt på

Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker

Risikoen for, at den globale opvarmning udløser en dominoeffekt, er et af de centrale emner i BBC's dokumentarfilm 'Klimakrisen - de hårde facts', der blev sendt på britisk tv i april 2019. Udsendelsen blev del af den debat, som to uger senere fik det britiske parlament til at indføre undtagelsestilstand for klimaet.

Dokumentarfilmen sendes på TV 2 torsdag 23. maj klokken 20.00 og kan desuden ses på TV 2 Play. Ifølge tv-værten David Attenborough og de klimaforskere, der medvirker i filmen, findes vendepunkter over hele kloden.

- Hvis vi forestiller os et verdenskort, viser det sig, at der er klimavendepunkter spredt ud over det hele, siger Tim Lenton, der er professor i klimaforskning ved universitetet i Exeter i den britiske dokumentar.

Nu har TV 2 så bedt to førende danske klimaforskere om hjælp til at finde og beskrive vendepunkterne.

Vendepunkter, der er større og med langt mere uoverskuelige konsekvenser end i Canada, hvis temperaturen på Jordkloden bliver ved med at stige i samme tempo, som du kan se herunder.

Før vi kommer til de vendepunkter, som kan slå regnskoven ihjel, fjerne indlandsisen fra Grønland eller få millioner af mennesker til at mangle vand, er det dog nødvendigt at sætte ord på, hvad et vendepunkt egentlig er for noget. Her låner vi definitionen fra det britiske meteorologiske institut:

- Et vendepunkt er en afgørende grænse, der krydses, når klimaet – enten regionalt eller globalt - ændrer sig fra et stabilt niveau til et andet stabilt niveau.

Et vendepunkt er når en tilstand ændrer sig fra et stabilt niveau til et andet.
Et vendepunkt er når en tilstand ændrer sig fra et stabilt niveau til et andet. Foto: TV 2

Ofte bliver forandringen drevet frem af selvforstærkende effekter – altså hvor en forandring et sted fører til forandring et andet sted, der så forstærker forandringen det første sted.

Ved floden i Canada var det de små vanddråber, der smeltede sig vej gennem isen, og dermed skabte plads til flere vanddråber, som smeltede hullet større, så Slims River pludselig ændrede sit løb.

Vand fra gletsjeren har smeltet sig vej gennem isen og løber nu i den modsatte retning af tidligere.
Vand fra gletsjeren har smeltet sig vej gennem isen og løber nu i den modsatte retning af tidligere. Foto: James Best / University of Illinois

Fælles for vendepunkterne er, at det er meget svært at bringe tingene tilbage til deres tidligere tilstand, når først grænsen er overskredet.

Tiden er tæt på at løbe ud

På kortet herunder kan du se en række vendepunkter, som et internationalt hold på 16 klimaforskere advarer om, at vi risikerer at nå, hvis ikke der gøres mere for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Der kommer mere om hvert enkelt vendepunkt længere nede i teksten.

square to 16x9

Og nu ser det ud til, at menneskeheden i dette øjeblik er meget tæt på at overskride grænsen ved nogle af de helt store vendepunkter.

Et varsel om, hvad der er ved at ske, kunne opleves 30. april 2019 på Grønlands indlandsis. Pludselig blev vejret meget varmt, og Solen gav sig til at smelte overfladen, så vandet samlede sig i blå søer ovenpå den hvide isørken.

Ifølge DMI begynder isen normalt at smelte 26. maj, men i år skete det altså næsten en måned før tid. Billedet herunder er fra 30. april - bemærk de lyseblå strømme af smeltevand.

Grønland 2019

square to 16x9
Afsmeltning på Grønland den 30. april 2019. Foto: ESA Sentinel-2

Og videnskabsfolkene frygter nu, at indlandsisen på Grønland ikke længere står til at redde.

- Uanset hvad vi gør i dag, vil vi være tæt på at miste indlandsisen, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer, til TV 2.

Indlandsisen vil være flere hundrede år om at smelte, men vi er formentlig tæt på det vendepunkt, som betyder, at den vil forsvinde, fortæller Sebastian Mernild.

Hvis der forsvinder mere is, end der kommer sne om vinteren vil vendepunktet være nået.

- Vi har et studie, der viser, at det er i 2042, hvis tingene fortsætter som hidtil. På det tidspunkt vil afsmeltningen være så stor, at indlandsisen ikke kan nå at komme sig, siger Sebastian Mernild.

Smeltende is på havet ud for Grønlands kyst.
Smeltende is på havet ud for Grønlands kyst. Foto: Ritzau Scanpix

Men måske er vi der allerede.

Ny forskning viser nemlig, at isen vil smelte hurtigere, hvis temperaturen bliver 1,6 grader højere, end den var midt i 1800-tallet. I dag er det omkring én grad varmere, men Sebastian Mernild fortæller, at de fleste forskere regner med, at temperaturen vil stige med 0,5 grader yderligere – uanset hvad vi gør.

En lille revne i isen

De ekstra 0,5 grader skyldes, at Jorden stadig er ved at blive varmet op af de drivhusgasser der allerede er lukket ud i atmosfæren. Det betyder, at vi først kommer til at mærke den fulde virkning af den drivhuseffekt, vi lever med i dag, om 60 til 70 år.

Så der kommer sandsynligvis mange flere billeder som det herunder. Det er taget ved Søndre Strømfjord 9. maj i år - altså et par uger inden smeltesæsonen normalt går i gang.

Grønland 2019

square to 16x9
Smeltevand nær Søndre Strømfjord den 9. maj 2019. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Der er is nok på Grønland til, at verdenshavene vil stige med omkring syv meter, og de næste 250 år vil vandet formentlig stige med 1,6 til 1,8 meter ifølge de modeller, Sebastian Mernild arbejder med.

Og det er ikke kun Grønlands indlandsis, der er i fare for at smelte.

I september 2018, da der stadig var mørkt og koldt på Antarktis, opstod der en lille revne i isen flere kilometer inde på den enorme Pine Island-gletsjer, der grænser op til havet.

Det varme havvand var løbet ind under gletsjeren og smeltede isen nedefra.

Revnen voksede sig over 30 kilometer lang i løbet af én enkelt måned, og i oktober gled et stykke is halvanden gange så stort som Samsø ud i havet.

Året før skete det samme. Dengang var isbjerget på størrelse med Langeland.

Pine Island-gletsjeren har nu sendt enorme isbjerge ud i 2013, 2015, 2017 og 2018.

Før i tiden skete den slags kun cirka hvert sjette år.

Opvarmningen standser ikke foreløbig

Der er mange andre gletsjere på det vestlige Antarktis, og forskerne frygter, at de er på vej til at forsvinde.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet.

- Vendepunktet for Vestantarktis er tæt på, siger han til TV 2.

Han kigger på, hvordan klimaet var langt tilbage i tiden for at få en idé om, hvad der kan komme til at ske.

- Under sidste mellemistid for godt 100.000 år siden var havene ni meter højere end i dag, og meget af det vand kom fra Antarktis, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Antarktis 2017

square to 16x9
Et af de enorme isbjerge der knækkede af Antarktis i 2017. Foto: Ho / Scanpix Denmark

Dengang var gennemsnitstemperaturen cirka en grad varmere end i dag.

Kloden ventes at blive mindst en halv grad varmere de kommende årtier, fordi vi endnu ikke har mærket den fulde virkning af drivhuseffekten endnu – blandt andet fordi verdenshavene stadig er i gang med at blive varmet op.

Og det er dårligt nyt for de gletsjere, der flyder på havet eller står på havbunden.

- Der skal bare en lille smule varmere vand tæt på isen, så smelter den hurtigere, men vi ved endnu ikke, præcist hvor hurtigt det går, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det handler ikke bare om, at varmere havvand langsomt tør isen op i kanten af gletsjerne. Undersiden af de enorme isbræer hviler nemlig på klippegrund, der ligger langt under havets overflade.

Skålen under Vestantarktis

På billedet herunder er det muligt at se Antarktis med og uden is. Den vestlige del af kontinentet er tættest på.

Gletsjerne ligger som en enorm isterning i en skål, hvor kanterne stikker ud i havet som toppen af en champignon.

Hvis toppen smelter tilstrækkeligt meget, kan der trænge vand ned i skålen, og så vil store dele af det vestlige Antarktis smelte.

Og når først vendepunktet er nået, tror Jens Hesselbjerg Christensen, at det vil gå stærkt.

- Når processerne først sætter i gang, går det relativt hurtigt. Årtier til et århundrede, siger han til TV 2.

Kurven viser, hvor meget verdenshavene er steget ud fra NASA's beregninger.
Kurven viser, hvor meget verdenshavene er steget ud fra NASA's beregninger. Foto: TV 2

Et af de steder, hvor processen kun har taget årtier, er i havet omkring Nordpolen.

Havoverfladen har været dækket af et flere meter tykt lag is i over 100.000 år, men vendepunktet, hvor isen er helt væk om sommeren, ser ud til kun at være få årtier væk.

I begyndelsen af maj 2019 kunne USA’s nationale center for sne og is, NSIDC, fortælle, at der aldrig er målt mindre is i Arktis i april måned end nu.

Arktis 2019

square to 16x9
Forskere undersøger havisen i Arktis. Der er næsten ingen gammel is tilbage. Foto: R. Stein / Alfred Wegener Institut

Før i tiden bestod omkring en tredjedel af havisen af is, der var ældre end fire år – men nu er det kun lidt over én procent.

Dominoeffekten i Barentshavet

Ifølge klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen går det ud over isen, at vintrene er blevet varmere i Arktis.

- Vi ser resultatet af atmosfærens måde at omfordele energien på. Jordens system flytter varmen nordpå fra Ækvator, hvor den så stråler ud i verdensrummet. Det forstærkes, når vi varmer kloden op, siger han.

Det spiller også en rolle, at is er bedre til at reflektere solens stråler, mens strålerne bliver til varme, når de rammer havvand, men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen har det kun en begrænset virkning.

Havisens udstrækning i Arktis så således ud, da den nåede sit minimum for sommermånederne i september 2018
Havisens udstrækning i Arktis så således ud, da den nåede sit minimum for sommermånederne i september 2018 Foto: NOAA

Til gengæld ser det ud til, at manglen på is i Det Arktiske Hav har sat gang i en dominoeffekt og bragt et andet hav tæt på et vendepunkt.

I Arktis ligger havvandet i lag alt efter, hvor varmt det er, og hvor meget salt det indeholder.

Øverst ligger der et lag af koldt fersk smeltevand, mens der dybere nede findes et lag med varmere saltvand fra Atlanterhavet.

Mellem Arktis, Norge og Rusland ligger Barentshavet, hvor havvandet i tusindvis af år har ligget i lag på samme måde.

Men nu er der ikke længere nok koldt smeltevand til at holde det varme vand nede i dybet, og ifølge ny forskning, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature, kommer det nu op til overfladen.

Det har startet en dominoeffekt, for jo mere lagene blander sig, jo varmere bliver vandet på overfladen, og jo varmere vandet bliver på overfladen, jo mere blander lagene sig.

- Derfor kan det nordlige Barentshav snart fuldende overgangen fra et koldt, lagdelt arktisk hav til et varmt og blandet miljø som Atlanterhavet, skriver forskerne fra havforskningsinstituttet i Tromsø og universitetet i Bergen i Nature.

Opblomstring af plankton i Barenshavet. Mængden af plankton der optager CO2 i Barentshavet er faldet se seneste årtier.
Opblomstring af plankton i Barenshavet. Mængden af plankton der optager CO2 i Barentshavet er faldet se seneste årtier. Foto: NASA

Konsekvenserne for områdets dyreliv er ukendte, skriver forskerne, men analyser af de plankton, som lever i Barentshavet, viser, at bestanden er skrumpet én procent om året mellem 1998 og 2012 – og det er altså plankton, som optager store mængder CO2 og tager drivhusgassen med sig ned i havets dyb, når de dør om efteråret.

Mangel på vand

Koldt ferskvand er ikke kun noget, der kan påvirke livet omkring Nordpolen.

Rundt om i klodens bjergområder ligger der over 100.000 gletsjere, der forsyner store områder med vand. Men gletsjerne bliver mindre, og når de er væk, kommer det til at gå ud over de mennesker, der er afhængige af gletsjernes vand.

- Mange får vand fra smeltet sne. På et tidspunkt vil isen i bjergene forsvinde, og så vil vandressourcen pludselig være væk, siger klimaforsker Sebastian Mernild til TV 2.

Nepal 2019

square to 16x9
Imja-gletsjeren i Nepal, en af de mange gletsjere der udgør 'verdens tredje pol' - den største samling af is udenfor Arktis og Antarktis. Foto: Prakash Mathema / Ritzau Scanpix

Vendepunktet for gletsjerne er også tæt på.

- Det vendepunkt, som vi kalder ”run-off tipping point”, vil indtræffe på et tidspunkt inden for de næste 150 til 250 år, så vil de være væk, siger Sebastian Mernild.

Gletsjerne vil blive liggende længe efter, og der vil også løbe mere vand fra dem, mens de smelter.

Isbjerge brækker af Grey-gletsjeren i Chile i marts 2019. Ny forskning viser, at den flyder hurtigere og hurtigere ud i havet.
Isbjerge brækker af Grey-gletsjeren i Chile i marts 2019. Ny forskning viser, at den flyder hurtigere og hurtigere ud i havet. Foto: Handout . / Ritzau Scanpix

Et af de steder, hvor der allerede er rigtig meget smeltevand fra isen, er på Grønland. Her kan smeltevandet sætte gang i en dominoeffekt, som nogle forskere frygter kan påvirke vejret på store dele af den nordlige halvkugle.

Risiko for at Golfstrømmen påvirkes

Havstrømmene i det nordlige Atlanterhav bliver nemlig drevet rundt af varmt havvand, der afkøles på overfladen og synker ned i dybet, hvor det flyder tilbage mod syd. Hvis der pludselig kommer store mængder koldt ferskvand på overfladen fra Grønlands indlandsis, eller hvis temperaturen i havet stiger, kan denne cyklus stoppe, så Golfstrømmen, der til dels styrer vejret i Danmark, holder op med at flyde.

AMOC-systemet på den nordlige halvkugle transporterer varmt vand mod nord, hvor det køler af, falder til bunds og løber tilbage mod syd.
AMOC-systemet på den nordlige halvkugle transporterer varmt vand mod nord, hvor det køler af, falder til bunds og løber tilbage mod syd. Foto: TV 2
Ferskvand fra indlandsisen kan få hele systemet til at løbe langsommere rundt.
Ferskvand fra indlandsisen kan få hele systemet til at løbe langsommere rundt. Foto: TV 2

Ifølge klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen ved videnskabsfolkene ikke ret meget om, hvad der skal til for, at vi når det vendepunkt, som kan svække – eller slukke for - Golfstrømmen.

- Det er et af de vendepunkter, hvor det bliver spekulativt. Det er ikke nødvendigvis global opvarmning, der styrer det, og der er ikke evidens for, at det skete tidligere i varmeperioder, siger han til TV 2.

Han fortæller dog også, at forskerne stadig diskuterer muligheden for, at det kan ske.

Klimakatastrofen i Afrika

Det er dog sikkert, at vejret bliver anderledes rundt omkring på kloden, hvis temperaturen bliver ved med at stige.

Sahel er et bælte af land syd for Sahara, som har været plaget af tørke i årtier.
Sahel er et bælte af land syd for Sahara, som har været plaget af tørke i årtier. Foto: NASA

Et af de steder, der allerede ser ud til at have nået et vendepunkt, er området syd for Sahara i Afrika. Det hedder Sahel og var i 1970’erne og 1980’erne ramt af tørke.

Tørken skabte en enorm humanitær krise, som stadig er i gang, selv om regnen er begyndt at komme tilbage. Nu skifter vejret nemlig mellem store mængder regn og meget lidt regn i Sahel.

Sahel 2015

square to 16x9
Tørke i Sahel. Foto: Issouf Sanogo / Scanpix Denmark

Sahel 2016

square to 16x9
Oversvømmelse i Sudan Foto: Ashraf Shazly / Scanpix Denmark

Der er, fordi vejret i Sahel hænger sammen med to globale vejrfænomener.

Det ene vejrfænomen er monsunen – altså den vind, som blæser fra hav mod land eller omvendt, og som vender et par gange om året.

Chad-søen var i 1973 en af Vestafrikas største søer, men klimaforandringer og menneskelig aktivitet har fået den til at skrumpe ind.
Chad-søen var i 1973 en af Vestafrikas største søer, men klimaforandringer og menneskelig aktivitet har fået den til at skrumpe ind. Foto: NASA
I 2017 var der kun det blå område tilbage af Chad-søen.
I 2017 var der kun det blå område tilbage af Chad-søen. Foto: NASA

Monsunen bringer ikke længere så meget regn til Sahel som i gamle dage, og det er blevet mere uforudsigeligt, hvor meget og hvornår regnen falder. Ifølge forskerne hænger det sammen med temperaturen i Atlanterhavet, men havets temperatur påvirkes af den globale opvarmning.

Derfor kan situationen i Sahel også blive virkelighed andre steder, for lignende monsunvinde blæser også i Asien, Amerika og Australien.

- Det er meget svært at sige noget specifikt om de enkelte steder, men der er en global tendens, og den er, at monsunen bliver anderledes. Nogle år kommer der oversvømmelser, andre år bliver uden vand – vi får så at sige mere i begge ender af skalaen, siger klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.

Støv fra Vestafrikas kyst blæser ud mod De Canariske Øer.
Støv fra Vestafrikas kyst blæser ud mod De Canariske Øer. Foto: Nasa / Scanpix Denmark

Hvor vendepunktet ligger for monsunvinden rundt om på kloden, har forskerne ikke overblik over, men det kan få store konsekvenser for mennesker, planter og dyr, hvis monsunen forstyrres og frodige områder rammes af tørke, mens der bliver oversvømmelse i områder, der normalt er tørre.

Vendepunktet i Amazonas

Det andet vejrfænomen, som påvirker vejret i Sahel, hedder El Nino. Det opstår egentlig i Stillehavet, men får vejret over store dele af kloden til at blive anderledes end normalt, så der bliver tørke nogle steder, mens andre steder får mere regn end normalt.

square to 16x9

- Når klimaet bliver varmere, vil vi få mere vejr, der minder om, når El Nino er til stede. Der kommer mere regn og mere tørke der, hvor vi ser regn og tørke under El Nino i dag. Selve fænomenet vil også stadig være der, men det dominerende billede vil ligne El Nino mere, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Et af de steder, hvor der er tørt under El Nino, er i verdens største regnskov – Amazonas.

Og regnskoven, der producerer en femtedel af jordens ilt, kan også være tæt på et vendepunkt.

Skoven er så stor, at den skaber sit eget vejr, og en lang række studier viser, at klodens temperatur kan stige op til fire grader over niveauet midt i 1800-tallet, inden den effekt bliver forstyrret.

Amazonas 2015

square to 16x9
Dette billede fra 2015 viser hvordan regnskoven er blevet fældet og erstattet af marker med sojabønner. Foto: Paulo Whitaker / Ritzau Scanpix

Men alligevel mener en af verdens mest fremtrædende biologer, at det er tæt på at være for sent.

Hen hedder Thomas Lovejoy og er rådgiver for Verdensbanken og FN. Sammen med en brasiliansk kollega har han set på, hvordan regnskoven har det, og det fik sidste år de to til at slå alarm.

- Vi mener, at synergieffekterne mellem træfældning, klimaforandringer og afbrænding kan ramme et vendepunkt i Amazonsystemet og en ændring til økosystemer, der ikke er skov i den østlige, sydlige og centrale del af området, når 20 til 25 procent af skoven er væk, skriver de to forskere i det videnskabelige tidsskrift Science.

Regnskoven i Sydamerika kan også være tæt på et vendepunkt advarer forskere.
Regnskoven i Sydamerika kan også være tæt på et vendepunkt advarer forskere. Foto: Clinton Jenkins / IPÊ-Instituto de Pesquisas Ecológicas

I dag er cirka 20 procent af skoven fældet i forhold til i 1970, og de seneste 15 år har der allerede været fire år med tørke og tre år med store oversvømmelser, som kan tyde på, at vendepunktet er nået, skriver de to forskere.

Hvis vendepunktet indtræffer, kan Amazonas ende som savanne, og dermed vil den ikke længere være i stand til at hjælpe med at optage drivhusgassen CO2 fra luften.

Et enormt skovområde i fare

En lignende skæbne kan overgå et af verdens andre store skovområder, nemlig det enorme bælte af nåleskove, som befinder sig i Sibirien, Nordamerika og Nordeuropa.

Disse skovområder risikerer at dø på grund af, at vejret bliver varmere. Ifølge forskere fra Finland, Østrig og Canada, der har offentliggjort deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science, kan temperaturen stige helt op til 11 grader i nogle af skovområderne.

Alaska 2018

square to 16x9
Landskab i Alaska på kanten mellem skov og tundra. Foto: Ritzau Scanpix

Varmen vil give gode betingelser for insekter, sygdomme og skovbrande, som vil slå træerne ihjel. Og skovene kan ikke brede sig længere mod nord hurtigt nok i takt med, at det bliver varmere. Skovgrænsen mod nord kan nemlig kun flytte sig med cirka 100 meter hvert århundrede.

Dermed er der risiko for, at de nordlige skove forvandles til et savannelandskab med spredte træer.

Og nord for skovene er der risiko for, at tundraen tør op. Der ligger store mængder af drivhusgassen metan gemt i permafrosten, og det kan være med til at øge temperaturen endnu mere, hvis det slipper ud.

Metangas bobler op fra Abraham Lake i Canada. Her er boblerne blevet fanget under søens is.
Metangas bobler op fra Abraham Lake i Canada. Her er boblerne blevet fanget under søens is. Foto: Ritzau Scanpix

- Slipper de ud, får vi et vendepunkt, men der skal tøs rigtig meget permafrost op, før det er et problem. Flere steder i Sibirien er det flere hundrede meter tykt. Det tager meget lang tid, siger klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.

Som med mange af de andre vendepunkter er det vanskeligt at forudse præcis, hvornår – og om - det indtræffer.

- I sidste mellemistid for godt 100.000 år siden var der varmere end nu. Da var verdenshavene ni meter højere end i dag, og dengang var der ikke eksplosive gasser fra tundraen. Så det er ikke forekommet tidligere, men vi kan heller ikke udelukke, at det vil ske, siger han.

Imens fortsætter en stor del af verden med at udlede de drivhusgasser, som truer med at bringe klimaet frem mod vendepunkterne, så verdenshavene vil stige og naturen ændre sig.

- Jeg er ikke bange for vores arts overlevelse, men på 100-årsskalaen er jeg bekymret for, at vi sætter nogle ting i gang, vi ikke kan bremse igen. Når de først er sat i gang, er der steder, hvor mennesker ikke længere kan bo, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Floden, der forsvandt

For Slims River i Canada er det allerede for sent. Den er nu populær blandt jægere, fordi en bestand af det eftertragtede trofædyr, tyndhornet får, er flyttet ind på den gamle flodbund.

Og vandet fra gletsjeren?

Det løber i stedet ud i Alsek-floden, der nu er kendt som en perle for folk med hang til river rafting.

Alsek-floden 2016

square to 16x9
Alsek-floden efter vandstanden er steget. Foto: James Best / University of Illinois

Hvis du vil vide mere om klimakrisen, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe, kan du se dokumentarfilmen 'Klimakrisen - de hårde facts'.

Den sendes på TV 2 torsdag 23. maj klokken 20.00 og kan desuden ses på TV 2 Play.

Hvis du vil læse mere om, hvad klimaforandringerne gør ved naturen, kan du fortsætte med artiklen herunder.